Tom Gillesberg er ham, der vil have en bro med et magnettog over Kattegat. Pris? Formentlig på den dyre side af 100 milliarder kroner.

Han kan præsentere en politisk fremgang, som ville få de fleste partisoldater til at poppe champagne på valgnatten og med fugtige øjne klappe hinanden helt flade på skulderpuderne. Opbakningen fra vælgerne til kandidaten med det krøllede år, det faste blik og de mest kryptiske valgplakater i gadebilledet steg nemlig med 80 procent ved sidste valg til Folketinget.

Men alligevel er den 50-årige mand, der stiller op i Københavns Storkreds uden for partierne, så langt fra et sæde på Christiansborg, som man nærmest kan komme. For målt i antal stemmer er fremgangen beskeden. Alle, der stemte på ham i 2011, kunne nemt stå her i kælderlokalerne under en ejendom i et villakvarter på Frederiksberg, hvorfra Tom Gillesberg driver sin kampagne op til valget 18. juni. Jo, de ville skulle klemme sig lidt sammen i og omkring de slidte og mørke træmøbler, og den godt brugte termokande med te ville hurtigt løbe tør. Men de kunne nok lige være her, de 123 vælgere, der satte kryds ud for Tom Gillesberg. Lidt mere plads ville der være til hans 68 vælgere fra 2007.

Så hvad er det, der driver en mand, som udmærket ved, at han med statsgaranti ikke bliver valgt til Folketinget?

»Mit succeskriterium er ikke antallet af stemmer«, fastslår Tom Gillesberg fra sin plads bag skrivebordet.

»Jeg ville være glad for nul stemmer, hvis vi får den rette politik«.

Nul stemmer? Bare politikken er rigtig? Nok en tanke, der ville få kaffekopperne til at dirre mellem fingrene på kampagnecheferne for de etablerede partier. Men Tom Gillesberg fører koppen med rolig hånd, mens han fortæller, at det ikke er jagten på stemmer, der driver ham. Faktisk vidste han ikke engang, hvor mange stemmer han fik i 2007 og 2011.

Derimod vil han have befolkningen til at åbne øjnene og se det, han ser.

Foto: Peter Hove Olesen

Sådan var det ved valget i 2007, hvor han med sin valgplakat ’Efter finanskrak: Magnettog over Kattegat’ faktisk forudså, at boblen ville briste. Et halvt år senere gik Lehmann Brothers ned, og den internationale finanskrise blev udløst. Fire år senere var hans budskab »Glass-Steagall – eller kaos!«. Mange kan formentlig huske plakaten, få ved, hvad den betød. Glass-Steagall var kort fortalt en lovgivning, der blev etableret i USA i 1930’erne efter krakket, og formålet i dag skulle ligesom dengang være at forhindre banker i spekulation, der kan ende med at vælte økonomien. Hvor folk ifølge Tom Gillesberg i 2007 slet ikke forstod, hvad hans budskab var, så er der – efter finanskrisen og den afledte økonomiske krise – nu større lydhørhed over for tiltag, der begrænser bankerne og de finansielle institutioner.

Frygt for atomkrig

Så er vi fremme ved valget til Folketinget 18. juni 2015. Tom Gillesberg ser med bekymring på den politiske og økonomiske udvikling i verden, som han udlægger sådan her: Vi styrer imod et nyt og ødelæggende sammenbrud i det transatlantiske finansielle system, og Vesten læner sig op ad en konfrontation med Rusland og Kina, der i værste fald kan udløse en atomkrig. Det lyder næsten, som om Dommedag er nært forestående, men sådan ser Tom Gillesberg ikke på det. Løsningen er ligefor, og den står på valgplakaten bag ham her i rummet, der på en gang er kontor, mødelokale, bibliotek og tv-studie. Her har Tom Gillesberg optaget sin valgvideo, der er en 14 minutter og 31 sekunder lang udredning af verdenssituationen, hvor kandidaten filmet foran sin valgplakat forklarer baggrunden for det påtrykte slogan:

»Win-win med BRIKS – ikke kollaps og krig«.

Der er langt fra dette budskab om et tættere økonomisk samarbejde med Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika (BRIKS-landene) og hen til de ord, løfter og påstande, der er klynget op i lygtepæle og spændt fast rundt om træer i Danmark i disse uger. »Mennesker først«, »Stop tyven« og »Investering i mennesket« virker på forunderlig vis helt tømt for indhold, når man sidder over for Gillebergs plakat og hører ham udlægge sit syn på verden. Det er nemt at blive bekymret på vores fælles fremtid på kloden, når man lytter til Tom Gillesberg. Han spørger, om vi overhovedet har en fremtid? Han taler om atomkrig og kollaps. Vi står ved en skillevej. Et skæbnesvangert punkt i historien, hvor det »kan gå helt galt«.

Tror du, at der kan komme en atomkrig?

»Det kan ske«.

Det synspunkt står du ret alene med?

»Desværre ikke«.

Og så forklarer Tom Gillesberg ellers, hvordan en række pensionerede efterretningsfolk fra USA, Storbritannien, Rusland og andre store og dominerende lande i en artikel, som har været citeret i New York Times, er bekymrede for, at usikkerheden og den manglende tiltro mellem på den ene side USA og på den anden side Kina og Rusland kan føre til, at begge parter forbereder sig på den situation, hvor et atomangreb kan komme.

»Og derfor er man klar til – hvis det ser ud til at man bliver angrebet – at affyre sit atomarsenal den anden vej. Det er en uhyggelig tanke, for der er sådan cirka fem minutter for et land til at afgøre, om vi er under angreb, eller om vi ikke er under angreb. Og hvis vi tror, at vi er under angreb, så skal vi affyre vores atommissiler?«, siger Tom Gillesberg.

Gal eller genial? Eller noget midt imellem? Det er ikke til at sige. Men man kan i hvert fald konstatere, at risikoen for atomkrig ikke er noget, der fylder synderligt meget i den danske valgkamp, hvor de dominerende emner er af mere lokal karakter med fokus på blandt andet stigende medicinpriser, at det skal betale sig at arbejde, og talkrigen om hvor mange job der er skabt under regeringens levetid.

Når man hører det her, så lyder det som en vanvittig tanke at bringe ind i en dansk valgkamp, at vi står over for en atomkrig. Kan du følge mig?

»Lederskab er at forholde sig til virkeligheden. Man skal have visioner og drømme, men man er også tvunget til at se på virkeligheden, som den er. I al dens gru. Med et worst case scenario. Derudfra finder man så ud af, hvordan håndterer vi den værst tænkelige situation. Og samtidig arbejder vi for, at det ikke er der, vi havner, og vi sørger for, at vi i stedet bevæger os i en langt lysere retning. Faren er ikke blot, at nogen med fuldt overlæg vil have atomkrig. Faren er der også, hvis der er manglende tillid, hvis man ikke kommunikerer med hinanden, hvis man ikke stoler på hinanden, for så kan man få en krig, der startes ved et uheld«.

Inspireret af tysk filosof og digter

Tom Gillesbergs politiske interesse blev vækket i 1980’erne som stor teenager i USA, da han mødte nogle mennesker, der samarbejdede med den kontroversielle amerikanske politiker Lyndon Larouche, der er blevet beskyldt for at være alt fra konspirationsteoretiker til leder af en bevægelse, der minder om en kult. Gennem en generation har Larouche stået i spidsen for et tankesæt, der vil gøre op med den monetære verdensorden og skabe et samfund, hvor kreative kræfter slippes fri inspireret af renæssancens dyder. Gillesberg taler med begejstring om »statsmanden« Larouche:

»Så begyndte jeg at undersøge tingene, og der var meget, som åbnede sig for mig. Klassisk musik, som jeg ikke kendte til. Videnskab på en lang række områder«.

Tom Gillesberg styrer sin valgkamp fra en kælder på Fredriksberg. Foto: Peter Hove Olesen

Han droppede derfor ud af sit studenterkursus og blev »politisk aktiv«. Han har ernæret sig i mange forskellige brancher og vil hellere fokusere på det, han lever for, end det, han lever af. Men vi får at vide, at lige nu tjener han nok penge til sig selv, familien og valgkampen ved at sælge småt udstyr, der bruges til at producere implantater. Meget praktisk ligger salgskontoret i samme bygning. I 1984 grundlagde han Schiller Instituttets Venner, der har taget navn efter den tyske filosof og digter Friedrich Schiller, og som er tæt knyttet til Larouche-bevægelsen og dens »reservoir af akkumuleret viden og opdagelser om historie, økonomi og klassisk musik«, som Gillesberg forklarer det. Instituttet har tre andre kandidater til Folketinget ud over Gillesberg.

Under valgkampen i 2007 blev der lagt mærke til Tom Gillesbergs valgplakater. Det var første gang, at han stillede op til et valg til Folketinget og budskabet om et magnettog over Kattegat efter finanskrakket bed sig fat i folks bevidsthed, fordi det var så anderledes end de sædvanlige plakater. Dog uden at det fik vælgerne til i stor stil at stemme ham ind. Men hvad er så idéen med bro og tog?

»Vores finansverden er indrettet til at tjene penge på penge. På finansiel spekulation. Den skaber ingen faktiske værdier, men stjæler værdier fra samfundet. Hvis man derimod bygger et magnettog over Kattegat, så skaber du faktisk fysiske værdier. Du gør det meget lettere, hurtigere og billigere at rejse internt i Danmark. Både for personer og gods. Du kan komme til Århus på en halv time. Det øger produktiviteten i økonomien. Du vil også have en langt større udveksling mellem de to byer, og det vil skabe øget værdi i det danske samfund«, siger Tom Gillesberg.

Han tilføjer, at hvor reaktionen i Vesten på finanskrisen var at »pumpe en masse penge ud i finansverdenen«, så gik Kina en anden vej og etablerede en række højhastighedsjernbaner, der forbandt landet på kryds og tværs og satte gang i økonomien. Det samme vil ske med en bro over Kattegat og et magnettog, mener Tom Gillesberg. Men indtil videre er der altså ingen opbakning til hans 100 milliarder kroner dyre projekt, og der er da heller ingen tegning af et magnettog på dette års valgplakat. Ifølge Tom Gillesberg har den vestlige verden intet lært af finanskrisen, og derfor er en ny under opsejling. Det skyldes kort sagt, at der er blevet pumpet så mange penge ud i samfundet i et tempo, der skaber en ny økonomisk boble. Og der skal ikke meget til, før boblen brister.

Det kan ske allerede på fredag. Grundlovsdag.

»5. juni skal Grækenland betale næste afdrag på landets gæld til Den Internationale Valutafond. De har ikke pengene«, mener Tom Gillesberg.

Hvis Grækenland ikke betaler, fortsætter Gillesberg, så kan det være udløseren til, at hele eurosystemet kollapser, fordi finansverdenen er så internt forbundet, som den er. Så kan lande som Portugal, Spanien, Irland og Italien være de næste efter Grækenland, som går bankerot. Hvis altså ikke… For nu er vi fremme ved løsningen, som Tom Gillesberg har et bud på: Et langt tættere økonomisk samarbejde mellem USA og Europa på den ene side og Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika på den anden side skal forhindre »kollaps og krig« og i stedet skabe økonomisk fremgang overalt. Det er det, han kalder »win-win«.

»De fem BRIKS-lande og verdensdelene Asien, Afrika og Sydamerika rummer et stort potentiale for os. De fem landes økonomier er inden for ti år vokset med 400 procent, mens G7-landene og EU i samme periode kun er vokset med 40-60 procent. Det er et enormt marked, og vi står i en situation i Danmark og de fleste andre lande i Europa, hvor det er meget svært at se, hvordan vi skulle kunne øge vores afsætning til lande som Grækenland og Italien. Selv til Tyskland og Frankrig«, siger Tom Gillesberg.

Taburetten er ligegyldig

Det er altid svært at interviewe folk, der har set lyset. Tom Gillesberg kan tale i dagevis om BRIKS, den økonomiske situation, verdens uorden og atomkrig, og somme tider er det, som om spørgsmål egentlig blot forstyrrer hans tankerækker. Han virker optændt. Det går hurtigt, det kan være svært at følge med, og det stirrende blik giver et indtryk af en mand med en overbevisning så sikker, at den ikke kan lade sig rokke. Det kan virke naivt grænsende til en form for storhedsvanvid, at én mand i et kontor på Frederiksberg skulle kunne gøre en forskel, der kan påvirke den økonomiske udvikling i en verden med syv milliarder indbyggere. Især med tanke på de 123 stemmer ved sidste valg. Der er lang vej til taletid i Folketingssalen.

På den anden side er det måske værd at lytte til en mand, der forudså finanskrisen.

Lad os være ærlige: Du kommer ikke i Folketinget.

»Det, som bekymrer mig lige nu …«

Du kommer ikke ind?

»… det er, hvordan skifter jeg – ikke hvordan jeg erobrer en taburet for mig selv, for det er en del af et større projekt – men hvordan skifter jeg vores paradigme her i Danmark? Hvordan sørger jeg for, at vi i stedet for at være en puddelhund, der går med i en udsigtsløs konfrontation med Rusland og Kina, som kan føre til atomkrig, at vi så bliver en integreret del af det her samarbejde, en win-win med BRIKS-landene?«, siger Tom Gillesberg.

Publiceret 3. juni 2015

 Major Interview with Danish Candidate Tom Gillesberg in
{Politiken}

COPENHAGEN, June 3, 2015 (EIRNS) — Today, {Politiken}, one of
Denmark’s three leading newspapers, published a lengthy interview
with Tom Gillesberg, chairman of The Schiller Institute in
Denmark, and independent candidate for parliament in Copenhagen,
in its online issue. “He Is Running a Campaign Based on the
Danger of Nuclear War,” reads the title. The article may come out
in the printed edition tomorrow (See
http://politiken.dk/magasinet/
interview/ECE2697385/han-gaar-til-valg-paa-faren-for-atomkrig/)
The kicker reads: “During the 2007 election, Tom Gillesberg
predicted the financial crash. And, as is known, he was right.
Now he is warning that things can go terribly wrong, if we don’t
cooperate with Russia and China. We present one of the election’s
most sure losers.”
With ironic twists throughout, the article underlines how
few votes Gillesberg got in the previous elections, but that he
is not worried about that, as long as his policy were adopted. At
the same time it goes into depth about the dangers of financial
crash and nuclear war, and Gillesberg and LaRouche’s solutions,
including cooperating with the BRICS countries, Glass-Steagall
bank separation, and building big infrastructure projects, like
the Danish maglev across the Kattegat to link the two major
cities, Copenhagen and Aarhus.
A summary follows:
“He wants people to open their eyes and see what he sees.
That’s what it was like during the 2007 election, where, with his
poster ‘After the Financial Crash: Maglev Across the Kattegat,’
he actually predicted that the bubble would burst. Six months
later, Lehman Brothers went bankrupt, triggering the
international financial crisis. Four years later, his message was
‘Glass-Steagall — or Chaos.’ Many remember the poster, but few
knew what it meant.” There follows a description of
Glass-Steagall, and how much openness there is now for measures
that would rein in the banks and financial institutions.
“Danger of nuclear war”
Then moving to the current election, {Politiken} writes:
“‘We are heading towards a new and destructive collapse of the
trans-Atlantic financial system, and the West is following a
confrontation course with Russia and China, which, in the worst
case, could trigger a nuclear war.’ While this may sound like the
Apocalypse, the solution is apparent, and is on the poster, with
the slogan ‘Win-Win with BRICS: Not Collapse and War.'”
Gillesberg explained that many retired intelligence officers
from the United States, Great Britain, Russia, and other major
countries are worried about the “‘insecurity and lack of
confidence between, on the one side, the U.S., and on the other,
China and Russia, which can lead to both sides preparing
themselves for the situation where a nuclear attack can happen.'”
Gillesberg then described the hair-trigger “launch on warning”
policy.
“Crazy or a genius? Or something in-between? One cannot
say,” but it’s a far cry from the rest of the Danish election
campaign, says {Politiken}, going on to quote Gillesberg,
“Leadership is relating to reality. You have to have visions and
dreams, but you are also forced to look at reality, as it is. In
all its horror. A worst case scenario. Then you find out how to
handle the worst possible situation. And, at the same time, work
to help make sure that we don’t end up there, and ensure that we,
instead, move in a lot better direction.” The danger is not only
that some consciously want nuclear war, he explains, but that
“‘if we don’t communicate with each other, if we don’t trust each
other, we can get a war that starts by accident.”
Then there is a section about how Gillesberg’s became
politically active when he met people who worked with, in the
daily’s description, “the controversial American politician
Lyndon LaRouche, who has been accused of being everything from
being a conspiracy theorist, to a leader of a movement
reminiscent of a cult. Throughout a generation, LaRouche has
represented ideas which will put an end to the monetary world
order, and create a society where creative powers are unleashed,
freely inspired by the virtues of the Renaissance. Gillesberg
enthusiastically speaks of ‘statesman’ LaRouche. ‘Then I began to
investigate things, and there was a lot which opened up for me.
Classical music, which I didn’t know about. Science, in many
fields.'” The article then references Friedrich Schiller, and the
LaRouches’ founding of the Schiller Institute, and its “reservoir
of accumulated knowledge and discoveries in history, economy and
Classical music,” Gillesberg said.
{Politiken} proceeds to discuss the difference between
financial speculation and physical economy, such as the benefits
of a maglev across the Kattegat. Gillesberg describes how the
Greek debt crisis could trigger the new financial crash, and
counterposes to that the concept of win-win cooperation with the
BRICS countries. They “are a great potential for us. The five
economies have grown by 400% during the past 10 years,” he said.
“They are an enormous market.”
The interview ends by saying that Tom Gillesberg gives the
impression of being a man with convictions that are so strong,
that he can’t be shaken: “It can seem naïve, tending toward
megalomania, that one man in a basement office in Frederiksberg
can make a difference, which can affect the economic development
in a world with 7 billion people. Especially thinking about the
123 votes he got in the last election. It’s a long way to
speaking on the floor in the Parliament.
“On the other hand, maybe it’s worth listening to a man who
predicted the financial crisis.
“‘What worries me is how I shift — not if I win a seat for
myself, because it is part of a bigger project — by how I shift
our paradigm here in Denmark? How do I ensure that, instead of
being a marionette, going along with a meaningless confrontation
with Russia and China, which can lead to nuclear war, that we
become an integrated part of this win-win cooperation with the
BRICS countries?’ Tom Gillesberg said.”