Kreditsystem

Kreditsystem

Produktiv kreditskabelse til realøkonomien gennem statslige kreditter
Efter en Glass/Steagall-bankopdeling må banksystemet organiseres således, at det atter tjener det almene vel og fremmer nationens fremtidige udvikling. Til dette formål er også et system for udstedelse af produktiv statslig kredit nødvendigt, for ved hjælp af nationalbanken og regionale udviklingsbanker at muliggøre målrettet økonomisk vækst i realøkonomien og videnskabelig-økonomiske spring i produktiviteten. I et sådant »kreditsystem« bliver den private banksektor til en tjenende rolle.

Nationer, der reorganiserer deres banksystemer på denne måde, kan foretage fælles, langfristede investeringer i form af store infrastrukturprojekter og videnskabelige projekter og således skabe en drivkraft for den globale, økonomiske genopbygning.

Denne fremgangsmåde svarer til Gottfried Wilhelm Leibniz’ økonomisk-videnskabelige erkendelser sådan, som han har udviklet dem i sit værk, »Samfund og Økonomi«, samt til ideerne, der byggede på dette, hos Alexander Hamilton (USA’s første finansminister), økonomerne Matthew og Henry Carey og den tysk-amerikanske økonom, Friedrich List. Den videnskabelige økonom og statsmand Lyndon LaRouche skabte, med sit koncept for »fysisk økonomi«, for den nødvendige forøgelse af energigennemstrømningstætheden og den heraf følgende mulighed for at forhøje den globale befolknings relative, potentielle befolkningstæthed, en ny, videnskabelig fremgangsmåde for en succesfuld økonomisk politik.

Grundlaget for et samfunds udvikling er ikke penge, men kredit. I det unge USA sørgede finansminister Alexander Hamilton for etableringen af et kreditsystem, så det valutafattige og gældsplagede USA kunne opbygge sin realøkonomi. På afgørende tidspunkter i USA’s historie er man gået tilbage til et sådant kreditsystem for at få nationen på ret kurs. Danmark kunne på lignende vis skabe billig, rigelig kredit til investeringer i infrastruktur og samfundsøkonomien.

Efter at vi gennem en Glass/Steagall-banksanering har ophævet statens forpligtelse til at indfri bank- og finansverdenens spillegæld for hundrede af mia. af kr. – og fjernet denne gæld fra bankernes regnskaber – vil de tilbageværende værdier i bankerne ikke være tilstrækkelige til at skabe den nødvendige kredit, som økonomien behøver for at fungere. Vi må derfor skabe en ny kilde til kredit.

Det kan ske ved en overgang fra det nuværende monetære system til den form for kreditsystem, der, under ledelse af det unge geni Alexander Hamilton, var den afgørende kilde til USA’s transformation fra en samling gældsatte kolonier til en supermagt. Det var det amerikanske kreditsystem, der, på trods af, at det undervejs blev saboteret en stor del af tiden, sikrede USA’s overlevelse og udvikling.

Genindførelsen af dette kreditsystem er ikke blot en absolut nødvendighed, hvis USA skal overleve i dag, men er også et vigtigt forbillede for Danmark og Europa, hvis vi ønsker en lys fremtid, der ikke er afhængig af private finansinteresser og finansmarkedernes velvilje, men som i stedet giver os og andre nationer suverænitet og den frie vilje til at bestemme vor egen skæbne.

Læs fortsættelsen: Hvordan kan et nationalt kreditsystem skabe vækst og fremskridt

Den succesfulde, kinesiske »Silkevejsmodel« for oprettelse af nye kreditinstitutioner til infrastrukturprojekter og andre realøkonomiske projekter er et fremragende tilknytningspunkt for en nyorientering.

Danmark er allerede medlem af AIIB (Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank); vi må derudover benytte enhver mulighed for at aktivere målrettet, produktiv kredit til realøkonomien og infrastruktur og samarbejde med andre nationer og finansinstitutioner om den Nye Silkevejs store projekter.

Læs mere på Schiller Instituttets hjemmeside:

Kreditsystem

Kreditsystem