Gør som i Hjørring
København, 21. august, 2017 (Schiller Instituttet) – DR.dk Nordjylland rapporterer, at i Hjørring kommune, der har 65.000 indbyggere, » skal alle børn lære at spille et instrument. I børnehaven skal de lære at spille violin. Derefter skal de, frem til og med 5. klasse, have undervisning i forskellige instrumenter, korundervisning, og så skal de spille i orkester«.
I det kommende skoleår vil 1085 børn deltage i projektet, og på sigt er det hensigten, at alle børn skal deltage. Hjørring Musiske Skole har bl.a. indkøbt flere hundrede violiner og andre orkesterinstrumenter.
Christian Larsen, leder af Hjørrings Musiske Skole, sagde: »Vi gør det, fordi det er sjovt, og fordi børn netop i den alder har et meget stor potentiale til at udvikle hjernen, og når du spiller musik udvikler du dig kognitivt, motorisk og også følelsesmæssigt.«
I en baggrundssamtale med Schiller Instituttet tilføjede Christian Larsen også, socialt. Ideen startede i 2010 med et ønske fra græsrødder om at gentage en dansk version af Venezuelas El Sistema orkester-massebevægelse. Principperne for den danske version var, at det skulle være gratis, åbent for alle børn, med flere timers øvelse om ugen, fokusere på musisk udtryk snarer end teknik, understrege fællesskabet snarere end individet og omfatte »peer-to-peer« undervisning, hvor børn underviser børn ved siden af de voksnes undervisning. Projektet i Hjørring startede i 2011 med et enkelt orkester.
Omkostninger for det aktuelle projekt deles mellem skolesystemet og musikskolen. Samarbejdet er baseret på gensidig værdiskabelse og var ikke afhængigt af »nye penge« i systemet, men krævede blot en ændring i tankegang. De håber, det vil blive en model, som andre byer vil vedtage.
Siden rapporten på dansk fjernsyn, har der været stor, positiv feedback, og der er også flere former for græsrodsprojekter for musik i flere andre danske byer.
Christian Larsen understregede, at musikprojektet udvikler børns evne til at tænke kreativt, uden på forhånd at vide, hvad man skal gøre – at tænke uden på forhånd at få svaret at vide.
En mor, der blev interviewet i DR-artiklen, var også glad for, at hendes barn deltog i klassisk musik, som ikke mange i hendes egen generation i har været udsat for.
Giv Børn en Stemme: Klassisk Musik for Alle
(Fra Schiller Instituttets 2013 valgavis)
Hvis vort samfund skal have held til at overvinde det nuværende, økonomiske sammenbrud, og hvis det skal lykkes os at udvikle de karakteregenskaber i os selv, der virkelig gør os til mennesker i modsætning til dyr, må vi give alle borgere adgang til klassisk kultur, lige fra børnene og opefter til alle generationer. Et fremgangsrigt samfund, der kan frembringe økonomisk vækst, er baseret på evnen til at frembringe intellektuel vækst. En af de bedste måder, hvorpå de skabende, erkendelsesmæssige evner kan udvikles i befolkningen, er ved at gøre det muligt for dem at være udøvere af alle former for klassisk kultur, især klassisk musik. Ethvert barn bør have mulighed for at synge og spille på et instrument, uanset deres økonomiske og sociale omstændigheder. Fremskridt opstår ikke på en lineær måde, som i 1, 2, 3.
Fremskridt opstår med pludselige syvmileskridt: 1, 10, 25. Vi må være i stand til at tænke det umulige, det vil sige det umulige i forhold til den nuværende verdensanskuelse. Som mange store videnskabsfolk, inklusive Albert Einstein og Max Planck, har fremhævet, er det vigtigste at stimulere den skabende forestillingsevne – at være i stand til at tænke det, som ingen nogen sinde før har troet muligt.
Som økonomen Lyndon LaRouche har insisteret på, så er økonomi ikke baseret på penge. Økonomi er baseret på en frigørelse af den menneskelige kreativitet. Det er den, der fører til videnskabelig og teknologisk fremskridt, som gør os i stand til at forbedre levestandarden for alle mennesker i verden. Det er i vor forestillingsverden, at vi kan se hinsides den materielle verden, som de fysiske sanser erfarer, og komme til den verden af nye idéer og nye principper, der kan frembringe videnskabelige og teknologiske gennembrud. Den bedste måde at træne den kreative forestillingsevne på er ved at være aktiv udøver af klassisk musik og klassisk kultur.
Klassisk musik er ikke statisk eller gentagende, men er baseret på forandring og stadig udvikling. Den musik, som er skrevet af de største mestre, fra Bach (som den danske komponist Buxtehude havde stor indflydelse på), over Beethoven til Brahms, er baseret på kontrapunkt og flerstemmighed – kunsten at sammenflette flere selvstændige stemmer eller instrumenter til et hele, der udvikler sig. Musik bliver en dialog mellem samtalepartnere, som i et spændende drama af Schiller eller Shakespeare.
Klassisk musik udfordrer udøveren både intellektuelt og følelsesmæssigt, idet den altid introducerer nye overraskelser, nye paradokser og nye ironier, idet de forskellige stemmer påvirker hinanden. Komponisten udlægger fælder og fremlægger dernæst nye, kreative løsninger til de musikalske problemer, som udvikler sig, hvilket fremkalder et frydefuldt »Aha« i sindet hos komponisten, udøveren og tilhøreren, som fremmer evnen til at opdage.
Når musikken opføres rigtigt, har den en uafladelig spænding, der driver den fremad, som fra fremtiden – som om den færdige komposition trak den musik, der er under udfoldelse, hen imod denne fremtidige enhed således, at koncentrationsevnen forøges.
Der er et spektrum af udtryksmuligheder, der er langt bredere end i populærmusik. Man kan sammenligne pop- eller rockmusik med en palet med 5 farver, i modsætning til den klassiske musiks palet med 100 farver, med hvilke komponisten kan male et nuanceret billede så smukt og bevægende, at det kan røre én til tårer.
I nutidens zappe-alder har man bevist, at det at spille, synge eller blot lytte til klassisk musik øger børns intellektuelle evner, koncentrationstid og indlæringsevne inden for alle områder. Det øger også barnets selvagtelse og sociale kompetence. I adskillige fattige lande, som f.eks. Venezuela, har man indledt sociale bevægelser, der giver et stort antal børn mulighed for at spille i klassiske orkestre, hvilket har løftet hele samfundet gennem skønhedens kraft. Som Friedrich Schiller sagde, vejen til politisk frihed går gennem det skønne – det skønne, som forædler sjælen.
Den danske sangskat er en kulturarv, der er så særegen, at vi ikke må miste den ved at forsømme den.
Lad os give hvert barn en stemme og en nøgle til skønhedens domæne, så hver enkelt får mulighed for at tilføre noget til denne skat, til gavn for deres egen og fremtidige generationer.
Læs mere på Schiller Instituttets hjemmeside:
Musik feature
Andre musik indlæg
Ny renæssance feature
okt 23 2017
Gratis instrumental- og sangundervisning til alle børn
Gør som i Hjørring
København, 21. august, 2017 (Schiller Instituttet) – DR.dk Nordjylland rapporterer, at i Hjørring kommune, der har 65.000 indbyggere, » skal alle børn lære at spille et instrument. I børnehaven skal de lære at spille violin. Derefter skal de, frem til og med 5. klasse, have undervisning i forskellige instrumenter, korundervisning, og så skal de spille i orkester«.
I det kommende skoleår vil 1085 børn deltage i projektet, og på sigt er det hensigten, at alle børn skal deltage. Hjørring Musiske Skole har bl.a. indkøbt flere hundrede violiner og andre orkesterinstrumenter.
Christian Larsen, leder af Hjørrings Musiske Skole, sagde: »Vi gør det, fordi det er sjovt, og fordi børn netop i den alder har et meget stor potentiale til at udvikle hjernen, og når du spiller musik udvikler du dig kognitivt, motorisk og også følelsesmæssigt.«
I en baggrundssamtale med Schiller Instituttet tilføjede Christian Larsen også, socialt. Ideen startede i 2010 med et ønske fra græsrødder om at gentage en dansk version af Venezuelas El Sistema orkester-massebevægelse. Principperne for den danske version var, at det skulle være gratis, åbent for alle børn, med flere timers øvelse om ugen, fokusere på musisk udtryk snarer end teknik, understrege fællesskabet snarere end individet og omfatte »peer-to-peer« undervisning, hvor børn underviser børn ved siden af de voksnes undervisning. Projektet i Hjørring startede i 2011 med et enkelt orkester.
Omkostninger for det aktuelle projekt deles mellem skolesystemet og musikskolen. Samarbejdet er baseret på gensidig værdiskabelse og var ikke afhængigt af »nye penge« i systemet, men krævede blot en ændring i tankegang. De håber, det vil blive en model, som andre byer vil vedtage.
Siden rapporten på dansk fjernsyn, har der været stor, positiv feedback, og der er også flere former for græsrodsprojekter for musik i flere andre danske byer.
Christian Larsen understregede, at musikprojektet udvikler børns evne til at tænke kreativt, uden på forhånd at vide, hvad man skal gøre – at tænke uden på forhånd at få svaret at vide.
En mor, der blev interviewet i DR-artiklen, var også glad for, at hendes barn deltog i klassisk musik, som ikke mange i hendes egen generation i har været udsat for.
Giv Børn en Stemme: Klassisk Musik for Alle
(Fra Schiller Instituttets 2013 valgavis)
Hvis vort samfund skal have held til at overvinde det nuværende, økonomiske sammenbrud, og hvis det skal lykkes os at udvikle de karakteregenskaber i os selv, der virkelig gør os til mennesker i modsætning til dyr, må vi give alle borgere adgang til klassisk kultur, lige fra børnene og opefter til alle generationer. Et fremgangsrigt samfund, der kan frembringe økonomisk vækst, er baseret på evnen til at frembringe intellektuel vækst. En af de bedste måder, hvorpå de skabende, erkendelsesmæssige evner kan udvikles i befolkningen, er ved at gøre det muligt for dem at være udøvere af alle former for klassisk kultur, især klassisk musik. Ethvert barn bør have mulighed for at synge og spille på et instrument, uanset deres økonomiske og sociale omstændigheder. Fremskridt opstår ikke på en lineær måde, som i 1, 2, 3.
Fremskridt opstår med pludselige syvmileskridt: 1, 10, 25. Vi må være i stand til at tænke det umulige, det vil sige det umulige i forhold til den nuværende verdensanskuelse. Som mange store videnskabsfolk, inklusive Albert Einstein og Max Planck, har fremhævet, er det vigtigste at stimulere den skabende forestillingsevne – at være i stand til at tænke det, som ingen nogen sinde før har troet muligt.
Som økonomen Lyndon LaRouche har insisteret på, så er økonomi ikke baseret på penge. Økonomi er baseret på en frigørelse af den menneskelige kreativitet. Det er den, der fører til videnskabelig og teknologisk fremskridt, som gør os i stand til at forbedre levestandarden for alle mennesker i verden. Det er i vor forestillingsverden, at vi kan se hinsides den materielle verden, som de fysiske sanser erfarer, og komme til den verden af nye idéer og nye principper, der kan frembringe videnskabelige og teknologiske gennembrud. Den bedste måde at træne den kreative forestillingsevne på er ved at være aktiv udøver af klassisk musik og klassisk kultur.
Klassisk musik er ikke statisk eller gentagende, men er baseret på forandring og stadig udvikling. Den musik, som er skrevet af de største mestre, fra Bach (som den danske komponist Buxtehude havde stor indflydelse på), over Beethoven til Brahms, er baseret på kontrapunkt og flerstemmighed – kunsten at sammenflette flere selvstændige stemmer eller instrumenter til et hele, der udvikler sig. Musik bliver en dialog mellem samtalepartnere, som i et spændende drama af Schiller eller Shakespeare.
Klassisk musik udfordrer udøveren både intellektuelt og følelsesmæssigt, idet den altid introducerer nye overraskelser, nye paradokser og nye ironier, idet de forskellige stemmer påvirker hinanden. Komponisten udlægger fælder og fremlægger dernæst nye, kreative løsninger til de musikalske problemer, som udvikler sig, hvilket fremkalder et frydefuldt »Aha« i sindet hos komponisten, udøveren og tilhøreren, som fremmer evnen til at opdage.
Når musikken opføres rigtigt, har den en uafladelig spænding, der driver den fremad, som fra fremtiden – som om den færdige komposition trak den musik, der er under udfoldelse, hen imod denne fremtidige enhed således, at koncentrationsevnen forøges.
Der er et spektrum af udtryksmuligheder, der er langt bredere end i populærmusik. Man kan sammenligne pop- eller rockmusik med en palet med 5 farver, i modsætning til den klassiske musiks palet med 100 farver, med hvilke komponisten kan male et nuanceret billede så smukt og bevægende, at det kan røre én til tårer.
I nutidens zappe-alder har man bevist, at det at spille, synge eller blot lytte til klassisk musik øger børns intellektuelle evner, koncentrationstid og indlæringsevne inden for alle områder. Det øger også barnets selvagtelse og sociale kompetence. I adskillige fattige lande, som f.eks. Venezuela, har man indledt sociale bevægelser, der giver et stort antal børn mulighed for at spille i klassiske orkestre, hvilket har løftet hele samfundet gennem skønhedens kraft. Som Friedrich Schiller sagde, vejen til politisk frihed går gennem det skønne – det skønne, som forædler sjælen.
Den danske sangskat er en kulturarv, der er så særegen, at vi ikke må miste den ved at forsømme den.
Lad os give hvert barn en stemme og en nøgle til skønhedens domæne, så hver enkelt får mulighed for at tilføre noget til denne skat, til gavn for deres egen og fremtidige generationer.
Læs mere på Schiller Instituttets hjemmeside:
Musik feature
Andre musik indlæg
Ny renæssance feature