Energigennemstrømningstæthed

Fra Schiller Instituttets kampagneavis 16, af Tom Gillesberg

Menneskehedens udvikling afspejler samme grundlæggende princip, som man finder i udviklingen af livet på Jorden i almindelighed: Der er ikke blot et evindeligt stigende energiforbrug, men kvaliteten af den energi, der bruges, forandres også. Energien skal hele tiden have en voksende energigennemstrømningstæthed. I vor samfundsudvikling ses det bl.a. ved forandringen af vor primære energikilde. En gang var det træ, så kul og olie. I dag kan vi anvende kernekraft og i fremtiden fusionskraft. Som billedet til venstre viser, så fylder råmaterialerne til den samme mængde energi stadigt mindre.

Det gør det ikke blot muligt for os at bruge mere energi per person, men den mere intensive form for energi sætter os i stand til at gøre ting, vi ikke kunne tidligere. Derfor kan man ikke erstatte kernekraft eller fusion med solceller og vindmøller. Ikke kun, fordi solcelle- og vindmøllestrøm er langt dyrere og mere ustabil, men fordi den ikke giver os mere kontrol over naturen og vore vilkår på samme måde, som kernekraft og fusionsenergi gør det.

Hvornår vi bemestrer fusionsenergien er primært et spørgsmål om, hvor mange ressourcer vi vælger at bruge på forskning og udvikling. Ved en satsning i lighed med den, der bragte den første mand på månen, ville vi inden for to årtier kunne gå over til en fusionsbaseret økonomi, hvor vi vil have billig energi i ubegrænsede mængder, fordi råstoffet nu var brintisotopen deuterium, der findes som en naturlig del af vandet i verdenshavene. Så ville vi uden problemer kunne sikre en ordentlig levestandard til alle dele af den voksende befolkning her på kloden.