jun 22 2015
På Schiller Instituttets kontor:
Sankt Knuds Vej 11, kld. t.v.
1903 Frederiksberg C
Kontor telefon 35 43 00 33; mobil: 53 57 00 51
Se kort
jun 19 2015
Med Tom Gillesberg den 19. juni 2015, dagen efter valget.
jun 17 2015
3 min.
17. juni 2015 – Stem på Tom Gillesberg, Christian Olesen, Hans Schultz og Poul Gundersen.
Tom Gillesberg:
»I morgen, den 18. juni, skal danskerne hen at stemme. Vi skal sammensætte et nyt Folketing.
Ved dette valg er der 40 % af danskerne, som er privilegeret. Det er dem, der bor enten i Københavns Storkreds, hvor jeg stiller op som løsgænger, eller i Københavns Omegns Storkreds, hvor Christian Olesen stiller op, eller Østjyllands Storkreds, hvor Poul Gundersen stiller op, eller i Nordjyllands Storkreds, hvor Hans Schultz stiller op.
Vi stiller alle fire op på et program for »Win-win med BRIKS; ikke kollaps og krig«. Og det er det store valg netop nu. Mens Socialdemokratiet, Venstre og de andre partier smider regneark frem og tilbage i hovedet på hinanden, så diskuterer man ikke det altoverskyggende spørgsmål, som vi står overfor netop nu:
Skal vi fortsætte en konfrontationspolitik med Rusland og Kina, der indebærer krig – og hen ad vejen, atomkrig? Skal vi lade det nuværende, finansielle system trække verden med sig ned i sit kollaps, eller vælger vi at lave et paradigmeskifte?
Skifte kurs; acceptere den udstrakte hånd fra størstedelen af Jordens befolkning, som nu er samlet rundt om samarbejdet mellem BRIKS-landene, og som siger:
»I stedet for et nulsums-spil, hvor man hele tiden skal berige sig selv på andres bekostning, som vi ser det i finansverdenen i dag, så skal vi have en win-win-situation, hvor vi alle sammen bliver rigere, fordi vi samarbejder om at skabe videnskabeligt og teknologisk fremskridt, fordi vi samarbejder om at skabe rammerne, hvor der skabes kreditter til investeringer i infrastruktur, i økonomisk udvikling, i nye, videnskabelige opdagelser, i alt det, der skaber fundamentet for at befolkningerne rundt omkring i verden kan have en ordentlig levestandard, og at de kommende generationer kan få det bedre, end de nuværende generationer.«
Alt det her afgøres i disse timer, disse dage, disse måneder. Det samme, som vi ser med spørgsmålet om hele den græske gæld, hvordan man løser det her, og vi nu tager skiftet fra et system, hvor man siger, at befolkningerne skal ofres for at redde finanssystemet, eller vi lader finanssystemet erstatte af et nyt og bedre, som gør det muligt at sætte befolkningerne først.
Vi har sat det på dagsordenen med vores fantastiske plakat! Alle snakker om det. Du kan være med til at flytte denne proces et stort skridt fremad gennem at give mig din stemme, ved at stemme på Tom Gillesberg her i Københavns Storkreds; eller på en af de andre kandidater i de andre storkredse.
Gør det! Begynd der; sæt krydset; sørg for at sende det signal, og så lad os sørge for, at denne proces, vi har gang i, ikke slutter i morgen ved valget, men at valget i morgen er begyndelsen på en fantastisk fremadrettet, politisk proces, hvor disse spørgsmål kommer til at skabe en langt bedre verden.«
jun 17 2015
Tom Gillesberg på Ekstra Bladet i 25 min., den 15. juni, udskrift.
Dan Rachlin (DR): Velkommen til, Tom. Du har siddet lidt og hørt vores politiske samtale her. Velkommen til. Og jeg har lidt på fornemmelsen, at det, sådan rent politisk, godt kan blive en lille smule mere udfordrende for mig nu.
Tom Gillesberg (TG): Det må vi jo se.
DR: Du har stillet op til folketingsvalget og også til Københavns borgerrepræsentation – i hvor mange år?
TG: Jeg stillede op første gang til kommunalvalget i 2005, på et slogan: »Når boblen brister – et nyt Bretton Woods«, hvor jeg havde sådan en flot boble med boligpriser, derivater, det var der mange, der snakkede om – hvad var det … ?
DR: Og allerede her, så tager jeg lige den op, fordi hvis nogen af dem, der ser det her eller ser dine plakater ude i Hovedstadsområdet tænker, han er fuldstændig tosset, så kan jeg allerede godt kreditere dig her, fordi du forudså den åndssvage boble og, at det hele ville briste. Hvordan … Du er nødt til at fortælle, hvad du er uddannet som… Lidt om din baggrund, siden du kunne forudse så…
TG: Jamen tilbage i 1982, da jeg var 18 år gammel, så mødte jeg en politisk bevægelse dengang under ledelse af en amerikaner, der hed Lyndon LaRouche. Ham mødte jeg ikke, for han var i USA, jeg var i Danmark.
Men jeg mødte denne her bevægelse, som snakkede om økonomi; dengang, så var det gældskrisen i Mexico, hvordan skal verden udvikle sig, filosofi, klassisk musik, videnskab – en meget bred palet af meget interessante ting, som jeg ikke mødte noget som helst andet sted. Og det interesserede mig, og jeg sagde, jamen, det lyder fornuftigt, verden er i uorden, det må man gøre noget ved, jeg er 18 år gammel – det der med studentereksamen og så videre, det kan jeg tage senere. Jeg flytter til København, jeg fikser verden og så må vi så se, hvad der så sker bagefter..
DR: OK
TG: Og det har så bare taget lidt længere tid.
DR: Jamen, har du … Du har studeret og er en belæst mand ved siden af …
TG: Det jeg så har gjort, det er, at siden dengang, altså siden, det er nu …
DR: ’82
TG: Det er over 30 år siden
DR: Ja, det er 33 år siden
TG: Og i mellemtiden, så har jeg så engageret mig i verden, og i alle store politiske kriser, der har været – i økonomiske spørgsmål, strategiske spørgsmål – og hver gang, så for at kunne beskæftige mig med det, har jeg været tvunget til at sætte mig ind i det, så jeg er ikke autodidakt, det er ikke sådan, at jeg ved egen kraft har lært alting. Jeg har været en del af en bevægelse, hvor vi har sloges med de store spørgsmål igennem 30 år, og hver gang har jeg så måtte sætte mig ind i tingene. Og gør man det igennem så lang tid, så får man en meget bred viden om økonomiske spørgsmål, strategiske spørgsmål om alt det, som man i virkeligheden behøver, hvis man skal være statsminister eller præsident og skal tage vare på nationen og skal beskæftige sig med spørgsmål, der vedrører liv og død for mange mennesker, krig og fred. Og det er jeg så blevet rustet til, og problemet, jeg har lige nu, det er … det har de fleste andre mennesker ikke fået lov til, så jeg kan se lige netop nu – altså, i 2007 stillede jeg op til folketingsvalget med et berømt slogan, »Efter finanskrakket – magnettog over Kattegat«. Og folk sagde, hvad mener du med finanskrakket, vi har den bedste økonomi nogensinde! Det var, hvad man sagde i 2007, man sagde ikke »vi er lige kommet ud af den økonomiske krise«, som Helle Thorning sagde, næh, det var den bedste økonomi nogensinde. Og jeg sagde, ja, men det er baseret på nogle spekulationsbobler, der kommer til at briste. Og når de brister – og helst inden de brister – så skal vi vide, hvad vi skal gøre bagefter. For ellers … altså det gør mega stor forskel, om man er forberedt på ulykker, der kan ske, eller ej.
DR: det … jeg forstår …
TG: Er du forberedt, så har du noget, der kommer bagefter; er du ikke forberedt, så bliver det bare kaos. Og det skete jo i 2008, det var rimelig kaotisk.
DR: Men er vores samfund, vores kapitalistiske samfund, er det bygget sådan op – altså, for du kan jo ikke være den eneste, der godt vidste, at det ville gå galt.
TG: Nej.
DR: Det må da der være mange derude, økonomisk kyndige, erhvervsledere, der må da være nogen derude, der ved – det her, det bliver sgu da ikke ved med at køre.
TG Ja, men der er en enorm mængde af følgagtighed. Folk er bange for at sige det forkerte. Det hele drejer sig om at fremme sin egen karriere, og for at få en karriere, så skal man sige de rigtige ting; se lige på politikerne, altså – om nogen – altså de er panisk angste for at diskutere de virkelige spørgsmål, vi står overfor. Og så tænker de på, hvordan vil det fremme min karriere, hvis jeg siger det eller gør det, så har man måske nogle spindoktorer til at hjælpe sig, men lige nu, bare for at give et meget konkret eksempel: Altså en ting er den økonomiske krise og selv… man skal ikke være super-ekspert for at se, at den her Grækenland-krise, den kan godt få det hele til at vælte, for man har ingen løsning netop nu. Det er ligesom det er to, grækerne og hele systemet, der kører mod hinanden med fuld hastighed, og begge to siger, vi har ikke tænkt os at give os.
DR: Italienerne og spanierne har da det heller ikke specielt godt, vel?
TG: Nej, og det gør jo så, at hvis man giver efter for Grækenland og siger fint, vi afskriver noget gæld, vi giver jer nogle lempelige betingelser, så står Spanien, Portugal …
DR: Frankrig har det jo heller ikke så godt …
TG: Irland – alle de andre lande, i kø for også at få lempet deres betingelser. Derfor siger finanssystemet, ’Vi kan ikke give efter for Grækenland’, men Grækenland har allerede klart sagt, ’Vi fortsætter ikke det her show, vi skriver ikke under på flere nedskæringsaftaler’. Så det betyder, at der er sådan et »chicken game«, siger man på engelsk, altså, man kører mod hinanden og ser, hvem blinker først, hvem svinger af. Pointen er, at der er vi så fanget i, at gør man det her under ordnede forhold, siger man – Grækenland er i en håbløs situation, og det skal man altså heller ikke være særligt kløgtig for at finde ud af.
DR: Det kan de fleste vist godt lige se
TG: Så ville man ordne det, og så ville man sige, at det er mange andre lande også. Ja, så skal vi kigge på det. Fordi hvad gjorde vi i 2007-8, vi sagde, ’Her er en mega-krise; hvis bankerne går ned, så går verden under. Derfor må vi redde bankerne og finansverdenen.’ Og så pumpede man enorme mængder penge ud. Men ingen af alle de penge, man har pumpet ud i finansverdenen, er så, af bankerne, blevet investeret i industri eller i landbrug eller i almindelige mennesker; de er bare gået til spekulation.
DR: Nå, jeg troede, det var blevet til at lappe huller.
TG: Nej ikke engang det – også det – men den boble, der brast i 2008, er langt større i dag. De store banker, som man var bange for, at de vælter systemet, hvis de går ned, de er 30 procent større i USA i dag, så problemet er ikke løst. Det eneste problem, man har – eller ikke det eneste – man gjorde det ved at sænke renten til 0. Så kunne bankerne låne penge til 0 % i rente, og så kunne de låne dem ud til almindelige mennesker, måske til 10 % eller 12 % eller 16 %, hvis nogen var heldige, måske til 4 %; men de kunne tjene enormt mange penge. Alligevel er de endnu mere bankerot i dag end dengang. Og derfor er det jo så spørgsmålet, hvad gør man så? Og jeg er jo så optimistisk anlagt denne gang, vil nogen sige, det er ikke bare ’doom and gloom’, og nu går jorden under. Jeg siger faktisk, det her er noget lort. Kollaps, der er ikke særligt rart, og det her kan blive meget større, og det er ikke kun Grækenland. Det er Grækenland i dag, så er det Spanien, Portugal, vi skal nok også få vores del af det. For at det ikke skal være løgn, så har vi samtidig en strategisk situation, hvor Vesten netop nu i den grad rykker frem, blandt andet i Ukraine, men ikke kun i Ukraine strategisk. Man snakker netop nu om at begynde at sætte amerikanske våben ind i de Baltiske lande, i Polen på grænsen til Rusland, så vi kan sagtens få krig mod Rusland
DR: Må jeg bare lige stoppe op. Der vil sige, at det var russerne, der rykkede ind i Ukraine
TG: Det er jo så lige det. Rusland er ikke rykket ind i Ukraine, men vi har en russisk befolkning i Øst-Ukraine, som altid har været russisk, fordi det tidligere var Rusland, så at sige. Så teknisk i Sovjetunionen, så lavede man det til Ukraine. Krim, for eksempel, har altid været russisk. Øst-Ukraine, det er etniske russere. Problemet, man så har haft – helt tilbage … altså den tyske kansler Helmut Schmidt sagde det meget præcist, da han angreb den tyske kansler Merkel for ikke at have Rusland med til G7-mødet. Han sagde, at problemet begyndte helt tilbage i 1992, hvor vi sagde, nu skal vi have et Europæisk Imperium med Maastricht-aftalen, som Danmark stemte imod i første omgang. Så har man ellers udvidet EU og NATO østover, og så er man komme frem til Ruslands grænse; men det var ikke Rusland, der rykkede vestover
DR: Nej, det kan du sige. Må jeg godt lige stoppe dig, fordi… Du får lov til lige senere. Nu har du forklaret lidt af det der. Fordi du hoppede over din foregående plakat, som vi godt kunne huske, nemlig den med boblen og så linket til den der. Du er bare nød til at forklare den der bane over Kattegat, hvad øh.. Den har vi på, du bliver nød til… Det er en anden plakat
TG: Hvis man tager den fra 2007. Så er det primært … Der ville så stå øverst: »Efter finanskrakket – magnettog over Kattegat«, og så havde man det her, vi har nu midt på med magnettog og bro…
DR: Forklar mig linket, for jeg anser mig selv for at være nogenlunde normalt eller måske en lille smule mere end normalt begavet. Og jeg skal have forklaret, hvad linket fra kollapset til den bane, hvad det er?
TG: Det er, at der er to meget forskellige måder at anskue økonomi på – som begge involverer penge; men penge på meget forskellige måder. Den ene er, at man tager penge og investerer dem i fysiske projekter, f.eks. en Storebæltsbro. Det koster penge, det skaber arbejdspladser. Men når broen er færdig, så kan man bruge den. Folk sparer tid, og det giver simpelthen en økonomisk gevinst i hele samfundet. Bygger man derfor en Kattegatbro, altså en bro fra Sjælland til Jylland via Samsø, eller syd for Samsø, så vil det have en lignende effekt. Det vil betyde enormt meget for den danske økonomi. Det vil betyde enormt meget, at København og Århus kommer inden for en time, eller en halv time af hinanden, alt efter hvad transport man har. Men pointen er: det er én form for økonomi. Så er der så en anden form for økonomi, som er den der dominerer i dag i bankverdenen. Det er en økonomi à la Saxo Bank. Det er, at man skal tjene penge på penge. Det er spillekasino. Og forskellen mellem de to er, at når det er spillekasinoet, så er det, hvad de kalder et 0-sums spil. For at én skal kunne vinde, så er der en anden, der skal tabe.
I den anden form for økonomi, hvor du investerer i broer, hvor du investerer i vandprojekter …
DR: Offentlige projekter.
TG: Præcist. Så får du, hvad man kan kalde en win-win situation. Det koster penge, men det er ikke penge smidt ud af vinduet, du får en gevinst ud af det.
DR: Men hvis du havde været diktator eller statsminister dengang i 2007, hvor du havde forudset, at boblen ville briste, hvad den gjorde i 2008 – og en masse andre vidste det måske også godt, men de holdt bare kæft, til det var for sent. Hvis du havde været diktator eller statsminister, hvad havde du så gjort i forhold til det byggeri over Kattegat? Havde du sat gang i det, eller?
TG: Jamen, jeg havde gjort flere ting. Eller hvis vi siger, at jeg havde muligheden i dag … vi står i en lignende, eller mere dramatisk, situation i dag.
DR: Hvad vil du så gøre?
TG: Punkt nr. 1: Jeg vil lave, hvad vi kalder en Glass-Steagall-bankopdeling; dvs. ligesom Roosevelt gjorde i 1933 under krisen i USA. Dvs., at man deler bankerne i to, og de dele af bankaktiviteterne, der har at gøre med normale indlåns- og udlånsaktiviteter, det lægger vi i én type banker. Alt det, der har at gøre med spekulation, at tjene penge på penge, det skal ligge i nogle andre banker.
DR: Så du vil ikke forbyde det?
TG: Nej, jeg vil kun brand-beskatte det. Fidusen er, at hvis det ligger i nogle andre banker, så når disse ting får problemer; når pludseligt finanssystemet er i krise, så kan jeg redde standardbankerne, som er den mindste del af det. Og jeg behøver ikke redde alt det andet.
DR: Men ville sådan nogen som Lars Sejer ryste i bukserne, hvis du var diktator eller statsminister?
TG: Jeg tror, han allerede har lugtet lunten. Jeg tror, han forsøger at sælge Saxo bank lige nu for tiden, og få nogle penge. Pointen er, at det finansspekulanterne har gjort – inklusive Saxo Bank – det er, at de har haft meget travlt med at købe normale banker op, eller realkreditselskaber, fordi så har de et alibi. Så er der en årsag til at man skal redde dem. Og min motivation for at vi skal opdele det er den samme, nemlig at når de går på r…. , og det gør de med jævne mellemrum, så kan vi sige: Lad falde, hvad ej selv kan stå. Lad det gå ned, men vi redder de normale banker, fordi, det har vi brug for til den normale økonomi.
DR: Det forstår jeg godt Tom, men tilbage til det store projekt over Kattegat, for det koster jo. Det koster os alle sammen kassen. Hvad vil du så gøre, hvor får du pengene fra til det?
TG: Så skaber du simpelthen … du kan lave en statskredit. Du kan simpelthen lade Nationalbanken udstede penge til nogle bestemte typer projekter, til lav rente, eller ingen rente, hvis man vælger det. 1 – 2 % rente for eksempel. Og sige, at Nationalbanken udsteder kredit i faser til at bygge Kattegatbroen. Så kan vi så betale Kattegatbroen tilbage over de næste 30-50 år, som vi gør med Storebæltsbroen. Vi kan så vælge at sige, i stedet for at gøre det ved brugerbetaling, kan vi måske delvis, ved at lade Nationalbanken udstede kreditten, så bliver det billigere, så kan vi måske sige, at staten skal betale for det. Eller vi kan gøre som med Storebæltsbroen, det vil sige, en del af det kommer bilisterne til at betale for at bruge. Pointen er, at næsten ligegyldigt, hvordan du gør det, så bliver vi rigere af at lave denne her investering. For det er en investering. Det er ikke at bruge penge; det er at opbygge noget for fremtiden.
DR: Det er helt åbenlyst. Må jeg godt lige spørge: er det det mest presserende projekt, eller har du andre store offentlige ting, du ville sætte i gang, hvis du havde magten til det?
TG: Jeg vil sige – for at gå tilbage til det her nu. [Peger på valgplakaten] Her ser vi sådan et stort verdenskort. Her har vi Danmark, Europa, Asien, Afrika. Herovre har vi så Nordamerika. Det er alt sammen forbundet her med nogle linjer. Det er fremtidige infrastrukturkorridorer. Det er højhastighedstog-linjer. Det kan også være andre typer af infrastruktur; det kan også være inklusive veje og alt muligt andet. Det her er, hvad kineserne lige netop nu har gjort til deres hovedprojekt. De kalder det den Nye Silkevej mellem Asien og Europa. Vi siger så, at der er mange andre ting, der også skal med. Det vil have en effekt. Bygger man sådan noget her, kan man selvfølgelig transportere varer hurtigere, men det er ikke bare det. Det her har samme effekt som Storebæltsbroen. Det her øger produktiviteten i økonomien. Det er ikke bare varer, der udveksles. Det er altså også mennesker, det er også ideer – ligesom den gamle Silkevej. Og det her … altså størstedelen af jordens befolkning har det ikke, som vi har det i Danmark. De har ikke tilgang til rent vand eller elektricitet, veje, jernbaner, lufthavne. Og når man giver dem det, så øger det værdien af deres aktiviteter enormt. Altså det samme menneske kan pludselig producere meget mere, bare ved at få sådan nogle ting.
DR: Fordi vedkommende ikke skal bekymre sig om, hvor maden kommer fra?
TG: Men også fordi, hvis du ikke har elektricitet, hvis du ikke har vand, kan du ikke lave særligt meget. Og det har Kina, sammen med BRIKS-landene, Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – de er nu gået sammen og siger: vi udfordrer, i en hvis forstand, den nuværende verdensorden. Den her unipolære verden, hvor USA …
DR: Altså G7-landene, eller …
TG: Ja, men og NATO … med USA i spidsen, og så har man så nogle puddelhunde, som Danmark og Europa, der bare gør, hvad USA vil. Det har ikke gået særligt godt i de sidste par år med det. Det har givet kaos, det har givet krige rundt omkring i verden. Det giver spændinger også med Rusland, Kina, fordi de siger: vi gider ikke det mere. Vi er voksne nationer. Vi skal også være med til at bestemme. Vi vil bestemme over vores egen befolkning, vi vil være med til at bestemme over, hvordan verden kører. Og de har nu sluttet sig sammen, og dermed har de ligesom fået lidt muskler. Bruttonationalproduktet i disse fem lande er næsten ligeså stort som i G7-landene. Det er 40 % af jordens befolkning. Så det vi skal gøre er, at Kina, sammen med de andre lande; men det er Kina, der har pengene. De har 3.000 mia. $, som de nu er begyndt at investere i infrastrukturprojekter rundt omkring, inklusive i en bank, man lavede, der hed den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank, AIIB, som Danmark gik med i her i marts måned. Det, vi skal sige, det er: vi takker ja til det tilbud. Kina har rakt hånden frem og sagt: skal vi ikke lave et win-win samarbejde, i stedet for konfrontation og krig? Og så skal vi sige: jo, selvfølgelig skal vi det.
DR: Vil det betyde, at vi skulle sige farvel til vores traditionelle samarbejdspartnere og melde os ud af NATO, og hvad har vi?
TG: Altså, det vil nok være en god idé at diskutere, om vi ikke burde have nedlagt NATO, da Sovjetunionen blev opløst. Det ville have løst mange problemer. Det, vi skal sige farvel til lige netop nu, det er konfrontationen med Rusland. Fordi vi i Europa kan ikke overleve denne konfrontation. Tyskerne er allerede enormt presset, også økonomisk.
DR: Det koster enormt mange penge at være uvenner med russerne?
TG: Enormt mange. Men det er ikke bare det. Lige netop nu koster det muligvis også livet for alle sammen. Fordi Rusland er en atommagt. Kina er en atommagt. USA er en atommagt. Og hvis USA kræver, at Rusland og Kina skal lægge sig ned og gøre som USA siger, så sætter de hårdt mod hårdt. Så siger Rusland: jamen, det gør vi ikke. Vi bakker ikke mere. Den tid er ovre. Og hvis det betyder, at vi skal til at vinke med vores atomvåben, så gør vi det. Og det betyder, at punktet, hvor vi ved en fejl, eller ved en bevidst handling, får en atomkrig, faktisk er større i dag end det var under den kolde krig. Og det er ikke kun mig, der siger det her. Fremfor alt militærfolk rundt omkring i verden. De skriver artikler i New York Times, de laver rapporter, hvor de siger: Venner, politikere, Barack Obama! Tag nu lige … en stesolid, eller et eller andet – det siger de så ikke, men det er det, de mener. Fordi vi har en situation, hvor vi er tilbage på det, man kalder ’launch on warning’. At man er så mistroisk mod hinanden, altså Rusland er så mistroisk over for Vesten lige netop nu, at de hele tiden holder øje med, om der er et atommissil på vej. Er de her NATO-manøvrer i virkeligheden et røgslør for, at de skal lave et angreb på os? Fordi, de har jo allerede sagt, at Putin er værre end djævelen selv, så hvornår kommer det angreb? Og det vil sige, at hvis de lige pludseligt ser nogle prikker på deres radarskærm – og det kan være en teknisk fejl – så har de 5 minutter til at beslutte, om de skal trykke på knappen. Og dem, der er lidt ældre som jeg, kan huske i 1989: Man drog et lettelsens suk, som kunne høres på den anden side af Atlanten, da Berlinmuren faldt.
DR: Ja, ja.
TG: … og Sovjetunionen blev opløst. Fordi man følte at den evige angst for, at en eller anden dag, så sker der en fejl. Og så kommer man til at skyde nogen atomvåben af.
DR: Og her 25 år efter, så er …
TG: Så er vi tilbage! Og det er det, der er så … Og det er lige netop nu. Altså har man is i maven, må man sige, vi lever i spændende tider. Fordi, at det her er virkelig: På den ene side står vi med muligheden for, at den her konfrontation kan føre til atomkrig og menneskehedens udryddelse, og det er jo helt vanvittigt. På den anden side har vi altså muligheden for, at hele verden, for første gang nogensinde; hele menneskeheden … altså, tidligere renæssancer var sådan noget lokalt noget … hele verden pludseligt samarbejder om økonomisk udvikling. Og det er jo helt fantastisk!
DR: Tom, hvis du ikke kommer ind den her gang – det tror jeg, du gør – men hvis du ikke kommer ind, hvor længe bliver du ved? Er du bare sådan en fighter?
TG: Ja, det er jeg. Jeg bliver ved at kæmpe. Spørgsmålet er, hvordan man kæmper. Det kan da godt være jeg skal være rådgiver til regeringen, eller regeringerne, frem for, måske, at være politiker. Altså lige netop nu så stiller jeg op, fordi der er ingen andre, der vil sige de her ting, som skal siges. Så jeg håber bare, at der er andre, der hjælper mig med at sige dem.
DR: Jeg har prøvet at give dig en lille smule taletid. Og det gav mening, vil jeg lige skynde mig at sige. Det gav mening for mig, det du sagde.
TG: Det lyder godt. Så er der håb.
DR: Så der er nogen derude, der også har fulgt med. Ekstrabladets web-TV’s valgmaraton fortsætter nogle timer endnu. Tak til Tom Gillesberg. Tak til Wagner. ’Stem på Wagner, det gavner’. Huh ha. Tak for denne gang.
jun 15 2015
LWA/Larry Williams
When it comes to developing solid habits working out, most people find it easy to try out a new strategy or two, especially if it promises to improve performance or to boost motivation. But making it stick? That’s the tough part.
There’s debate on how long it actually takes to develop new habits. Some experts claim a specific number of days—usually between 21 and 28—to turn a behavior into a habit, but studies conclude that everyone is different, and it may take months to get into the “set it and forget it” mode.
What makes it faster? Finding workout behaviors that work for you, and can be done consistently enough to turn into a habit. Here are 30 worth considering. Visit https://www.wtkr.com/brand-spotlight/best-weight-loss-pills.
ADVERTISEMENT – CONTINUE READING BELOW
SPONSORED BY CHANEL
Within a cinematic background, brought to life against a 360° cinema screen from “Last Year in Marienbad” (1961) by Alain Resnais, the CHANEL Spring-Summer 2023 Ready-to-Wear collection incites the very essence of “allure”. Exploring a freedom of movement and expression – embodied by Kristen…SEE MORE
PeopleImages
1 of 30
Get enough sleep
This isn’t exactly a groundbreaking hack, but it’s worth repeating over and over as advice because restorative sleep is crucial for workout performance, as well as for giving you the type of consistent energy you need to form better habits, according to Hannah Dove, DPT, CSCS, at Providence Saint John’s Health Center in Santa Monica, California. She advises for seven to nine hours, especially on the night before a tough workout. These are the best Source news.
Sofie Delauw
2 of 30
Clear your mind before bed
To get the restorative sleep you need, ditch the blue-light-heavy screens so that you can fall asleep faster, but also take 10 to 15 minutes to let your brain rest after a busy day, says Dove. Not only can this help you mentally wind down quicker, but it will get you in the habit of being able to clear your head when you need it.
ADVERTISEMENT – CONTINUE READING BELOW
SPONSORED BY CHANEL
Within a cinematic background, brought to life against a 360° cinema screen from “Last Year in Marienbad” (1961) by Alain Resnais, the CHANEL Spring-Summer 2023 Ready-to-Wear collection incites the very essence of “allure”. Exploring a freedom of movement and expression – embodied by Kristen…SEE MORE at Washingtoncitypaper.
Jordan Siemens
3 of 30
Meditate in the morning
Meditation teacher Light Watkins, author of Bliss More suggests meditation first thing when you wake up—even before your coffee. Unlike the evening wind down, a regular morning meditation practice gets you energized, and makes it easier to feel motivated for what’s next, Watkins says.
Carina König / EyeEm
4 of 30
Write down your workout
Whether you do it the night before or in the morning, get specific about what exercises you’ll be doing for your workout, suggests Dove. To make this more effective as a habit, write out your plan at the same time each day.
Related: Find 52 weeks of tips and motivation, with space to fill in your mileage and favorite routes, with the Bicycling Training Journal.
ADVERTISEMENT – CONTINUE READING BELOW
SPONSORED BY CHANEL
Within a cinematic background, brought to life against a 360° cinema screen from “Last Year in Marienbad” (1961) by Alain Resnais, the CHANEL Spring-Summer 2023 Ready-to-Wear collection incites the very essence of “allure”. Exploring a freedom of movement and expression – embodied by Kristen…SEE MORE
levente bodo
5 of 30
Set a schedule
Although the word “routine” is associated with boredom and repetition, creating a regular schedule can be anything but yawn-inducing. It takes calendar juggling out of the equation, Dove says. You come to expect a workout at that specific time, which means it becomes habitual.
jun 15 2015
You have your playlist going, and you’re ready to pound the pavement — but have you warmed up yet? Failing to do so before a run can lead to pulling a muscle, hurting a tendon or starting off at a too fast a pace that leaves you feeling exhausted and burnt out way before you’d like.
Skip static stretching, which does more harm than good. Instead, try a routine that will get your blood flowing and heart rate up, give your muscles a chance to warm up gently, and open your joints at a slower pace.
Start by walking at a brisk pace for several minutes, then transitioning to a light jog for another few minutes. Then add some dynamic stretching and movements, like jumping jacks, squats or butt kicks to finish up.
Sometimes we just want to get outside to get fresh air and clear our heads, but in general, establishing a goal, whether it’s long-term or session-specific, will motivate you and can even improve your running.
For instance, are you training for a race or hoping to reach a certain distance? Will you focus on interval running in this session instead of keeping a consistent pace? Are you simply hoping to get out for a run a certain number of days a week?
Remember, regarding running tips for beginners, the only way to achieve your goals is to keep at them. Some days you might not get the quality of run in you want, or you’ll head outside for less time than you’d have liked. That’s OK: Running consistently is more important than being a superstar every single time.
Keep in mind that you want to set goals that are realistic and achievable, especially when you’re just starting out. Going from the couch to a full marathon in two months isn’t realistic (or good for you!), but going from the couch to a 5K is doable. Visit https://www.timesunion.com/.
In general, I don’t recommend increasing your mileage or running volume by more than 10 percent a week.
Eventually, if you aim to run a marathon, according to a 2013 International Journal of Sports Physical Therapy, runners are advised to run a minimum of 18 miles per week before a marathon to reduce their risk of suffering a running‐related injury.
You don’t need to spend hours running to get great physical results. Burst training, or interval training, is one of the best ways to burn fat and lose weight.
It combines short, high-intensity bursts of exercise with slow recovery phases repeated during a single exercise session. You’ll go for 85 percent to 100 percent of your maximum heart rate instead of keeping it in the 50 percent to 70 percent range, the way you do when exercising at a moderate pace.
A simple way to do this after warming up is by sprinting for 20 seconds, then jogging for another 20 and repeating the cycle for 10 minutes to half an hour. Burst training is easy to modify to your level, too. The beauty of it is that it uses your personal “max strength” to get results.
If your version of sprinting is walking briskly, that’s fantastic. If you can run like the wind around the track, that’s great, too. Just remember to keep challenging yourself, no matter where you’re at.
As great as running is for the body and mind, it shouldn’t be the only type of exercise you do. Running tips for beginners also include incorporating other types of workouts, or cross training, to strengthen muscles that aren’t used when running — also helping prevent injury — and give running muscles a chance to recover.
Plus, it helps prevent burnout — eventually, running for every single workout will get boring!
Make sure to alternate cross training on days when you’re not running, or add it onto shorter running days. If you’re a long-distance runner, don’t risk the temptation to sneak in cross-training activities during rest days — your body does need those to fully recover.
Unsure what to do? Swimming provides a great cardio workout while giving joints a chance to rest. You’ll strengthen your upper body and arms and increase endurance.
Cycling is another cardio-centric exercise that complements running well. A Journal of Strength and Conditioning Research study showed that cycle cross-training helped maintain aerobic performance during the recuperative phase between the cross-country and track seasons, comparable to devoting all cardio time to running only.
Strength training is also critical. It gives you a chance to focus on underused muscles and strengthen your core, which maintains your form while running and keeps you from getting tired.
Yoga and Pilates are also excellent workouts to stretch, increase flexibility and develop core strength, or try Crossfit workouts to seriously challenge yourself.
Your body needs the best foods for athletes before and after a run. The right mix will keep you energized throughout your workout session and then help muscles recover afterward. In general, I recommend eating between one and two hours before running and then again 20 to 45 minutes after.
If you’re running a long distance or super intensely, I recommend getting something with a 4:1 carb to protein ratio beforehand, like goat milk yogurt with fruits, nuts and granola; sprouted grain bread (like Ezekiel bread) spread with your favorite nut butter; or a quinoa stir-fry.
Note: If you’re doing a long run at a steady pace, you’ll want some healthy fats in your meal to help endurance. If you’re working out for a short period of time at a really high intensity, avoid fat, as the fat will hinder digestion when your heart rate goes up.
If you’re going out for a moderate-level run an running for weight loss, I recommend a 2:1 carb to protein ratio, like a banana and a handful of nuts. For everyone, I recommend avoiding spicy foods, foods high in fat that are difficult to digest or high-fiber foods — and remember, see what works for you best.
Running tips for beginners must also pertain to the type of shoes you use when you exercise, for it can make a huge difference on your comfort while running. I recommend going to a running store, being fit for a shoe and experimenting with different types. Depending on your foot’s shape and any previous injuries, you might find one style or brand suits you best.
Take note of sizes, as well. With a running sneaker, you’ll likely want to choose a shoe that’s one size up from your normal size. That’s because, as you run, your foot swells, and you’ll want room to accommodate your newly grown feet.
One sign your shoes aren’t the right size? You’re toenails are turning black or falling off often.
In the last several years, there’s been a surge and decline in barefoot and minimalist shoe running (think Vibrams, the five-fingered shoes). That may pique your curiosity, but don’t ditch your shoes just yet. If you have foot injuries, this style may exacerbate them while adding stress to feet.
For example, 2013 study published in the British Journal of Sports Medicine showed that running in minimalist footwear appears to increase the chance of injury, with full minimalist designs specifically increasing pain at the shin and calf. (
Meanwhile, another BJSM study that concerned only barefoot running was less conclusive about injury rate. Instead, it noted that “barefoot running changes the amount of work done at the knee and ankle joints, and this may have therapeutic and performance implications for runners.”
For example, there’s considerably less flexion at the ankle joint and knee joint, which can work well for some of us but not so well for others.
If you’re determined to feel the ground beneath your feet, stick to a low mileage on grass (where you can also benefit from the earthing effect) or a track instead of pavement. You can also try a neutral shoe with light cushioning.
jun 9 2015
The International Press Center, affiliated with the Danish Foreign Ministry, is located in Copenhagen.
Video:
Audio:
Seneste Nyt fra Schiller Instituttet
jun 22 2015
POLITIKEN: Tom Gillesberg drømmer stadig: Tænk, hvis jeg havde fået det afgørende mandat…
Artiklen i Politiken
Danskerne vil tænke, at mine valgplakater var profetiske, siger kandidaten.
af Anders Legarth Smith
Selvfølgelig kom Tom Gillesberg ikke i Folketinget.
Og det er næppe overraskende, at der ikke var brug for fintælling, da de valgtilforordnede på valgstederne i Københavns Storkreds skulle afgøre, om den 50-årige politiker med de ikoniske valgplakater om magnettog, Glass-Steagall og win-win med BRIKS fik fire år på Christiansborg.
Men han kan trods alt fejre en fremgang. Ved sidste valg satte 123 personer kryds ud for hans navn. Denne gang fik han 149 stemmer som kandidat uden for partierne.
»Så kan Politiken tolke det som en stor fremgang på 21 procent«, siger Tom Gillesberg og griner igennem telefonforbindelsen.
Han gik til valg med to budskaber, der var flettet sammen i teksten ‘Win win med BRIKS – ikke kollaps og krig’ på en valgplakat, der adskiller sig markant både i grafik og tekst fra alle de øvrige i gadebilledet. Faktisk er Gillesberg nok mere kendt for sine plakater end for sin politik, men i et interview med Politiken under valgkampen forklarede han, hvad der er på spil.
Det ene budskab er, at Vesten styrer mod en konfrontation med Rusland, der i værste fald kan resultere i en atomkrig. Det andet er, at det finansielle system er ved at bryde sammen igen, hvorved en ny økonomisk krise vil opstå. Værre end den seneste krise, som Tom Gillesberg i øvrigt forudså på sin valgplakat i 2007.
Løsningen er tættere samarbejde mellem Vesten og BRIKS-landene Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, der oplever vækstrater langt højere end vestlige lande.
Svært at få taletid i et defekt mediedemokrati
Men trods interviewet i Politiken synes Tom Gillesberg, at det har været svært at få taletid i medierne under valgkampen.
»Jeg har fået en fin fremgang i betragtning af min begrænsede interaktion med vælgerkorpset«, begynder han, da der er faldet ro over latteren.
»Det udstiller en kæmpe defekt ved et mediebaseret demokrati, hvor medierne sætter den politiske dagsorden, som politikerne så løber efter. Har man som jeg et budskab, der ligger uden for de emner, som medierne ønsker at sætte på dagsordenen, så eksisterer man ikke«.
Hvad er konsekvensen af det i dine øjne?
»Det betyder, at de diskussioner, der skal tages for at sikre vores demokrati fremadrettet, bliver ikke taget. Det indebærer det kæmpe problem, at på et tidspunkt vil befolkningen vende sig mod systemet. Det her var ikke et valg, hvor folk stemte for noget. Det var et valg, hvor folk stemte imod noget«, siger Tom Gillesberg.
Alternativets succes var en protest
Men Alternativet fik jo et meget flot valg med deres positive dagsorden om at skabe et bedre og grønnere samfund. Det var da et positivt budskab, som folk stemte for?
»Nej. Alternativets succes var en protest mod SF, de radikale og Socialdemokraterne. Alternativets vælgere stemte imod noget. Alternativet er ikke et alternativ, men essensen af den defekte tidsånd, hvor man for eksempel tror, at man bliver stresset af vækst. I virkeligheden er det omvendt. Hvis der er vækst, og bliver ansat to flere sygeplejersker på en hospitalsafdeling, så bliver der mindre stress. Vækst giver mindre stress«.
Da jeg interviewede dig for et par uger siden, glemte jeg at spørge dig om, hvem du ville pege på som statsminister, hvis du blev valgt ind. Så det spørgsmål vil jeg gerne stille dig nu. Hvem foretrækker du egentlig, Helle eller Løkke?
»Hvis valget stod mellem de to, så er der ingen tvivl. Jeg ville pege på Tom Gillesberg. De to nævnte politikere opererer ud fra et defekt paradigme. De taler om verden af i går, og ikke om verden af i morgen. Lad os bare tage krisen i Grækenland. Når vi kommer ind i juli, så kommer der en forandring, så bliver verden ikke den samme«.
Hvordan?
»Jeg taler om Grækenlands økonomi. Hvis EU giver Grækenland, hvad de vil have, så skaber man en ny økonomisk orden, hvor man kan kræve og kræve og få. Men knuser vi Grækenland, så står vi i en situation, hvor euroen knuses. Ingen ved det, men det bestemmer vores fremtid, så det er det, man skal diskutere«, siger Tom Gillesberg.
Folk til tænke, at mine valgplakater var profetiske
Med de nordatlantiske mandater talt med endte valget til Folketinget med det snævrest mulige flertal til blå blok. 90 mod 89. Et øjeblik drømmer Tom Gillesberg sig til en situation, hvor han sad med det afgørende mandat i Folketinget.
»Tænk, hvis den havde stået 89 mod 89, og jeg så var kommet ind… Det havde været fantastisk, for så havde jeg haft mulighed for at sætte store ting på dagsordenen. Hvordan forhindrer vi krig? Hvordan forbedrer vi økonomien?«.
Tom Gillebergs valgplakat fra 2007. Foto: Peter Hove Olesen
Vi er ved at nærme os afslutningen af interviewet om valgresultatet, da Tom Gillesberg kommer til at tænke på sine valgplakater igen.
I 2007 før finanskrisen skrev han på sin plakat: ‘Efter finanskrakket: Magnettog over Kattegat’. Budskabet var, at det skal være slut med at tjene penge på at handle med penge. Vækst skal sikres gennem blandt andet en fremsynet og lynhurtig infrastruktur, som Kina for eksempel har gjort, fortalte han Politiken i interviewet.
Og så runder Tom Gillesberg af:
»Jeg er stolt af, at jeg har stillet op på det mest afgørende og relevante for vor tid, og at der er så mange folk, som efterfølgende vil tænke så meget på de flotte valgplakater og sige, at det var profetisk. Hvordan pokker kunne de vide, at det var det, der bestemte fremtiden?«.