maj 23 2019
Infrastruktur

maj 18 2019
How to Develop Healthy Eating Habits with Kids – interview med Schiller
We discussed How to Get Your Kids to Eat More Fruits and Vegetables!
Specifically, we discussed how to have FUN doing so:
~Name Your Food to Make Them More Appealing
~What to Do if They Don’t Like a Particular Vegetable or Fruit
~Eating Healthy on a Budget
~Beginners Tips for Gardening
When I teach kids about eating a variety of fruits and veggies, I try to inspire them to eat a rainbow.
Each of the colors can be associated with health promoting components found in the foods, from antioxidants to vitamins, check out the latest dentitox pro reviews for dental care. In this post, I will explain the benefits of each color of the rainbow, and remind everyone that as we seek out our Five a Day (two fruit servings and three vegetable servings) or more, we should be looking for real fruits and veggies.
Beware of wanna-bes (foods that are marketed as being “made from real fruit” and “contains real vegetables” but have other non fruit/veggie sources as their main ingredients).
Why A Rainbow?
Colors in food (if they are natural, of course) often correlate to certain micronutrients. It is fun to understand the benefits of each color group, using the chart below as a guide:
Parents: Use the following as a guide, but allow your child to be your shopper’s assistant in the grocery store (“can you help me find a purple vegetable?”), see what kind of colorful plates you can create.
One of the main issues about unhealthy nutrition is that it usually leads to obesity, prevent most obesity related conditions with one and done workout.
Fruits and Veggies: A Rainbow of Colors
Give me 5! (Servings of fruits and vegetables every day. Three servings of veggies, and two of fruit. One serving = approximately ½ cup)
Yes, your child should be eating more vegetables than fruit. I think we might all agree that getting our kids to eat vegetables is a bit more difficult than fruit. How to get in all those veggies? If our kids need three ½ cup servings per day, that is a total of about 1 1/2 cups of vegetables every day. Here are some examples of ½ cup servings of vegetables that you might find easy to provide your child. Check out the latest exipure real reviews.
-6 Baby Carrots or 6 Cherry Tomatoes (put in a morning or afternoon snack)
-5 Broccoli Florets (include in your child’s lunch)
-1/2 Sweet Potato (serve at dinner)
We did it! It wasn’t that hard, was it? And just for kicks here are some additional ideas:
-Add veggies to pizza, wraps and sandwiches
-Eat a small salad
-Snack on carrots, celery, and cherry tomatoes
-Add veggies to your favorite pasta/rice dishes
Looking for even more ideas? Check out our recipe database at Make Nutrition Fun.
Fruits, Veggies, and Wanna Bes.
Kids are smart, but so are the big marketing companies that want to sell us foods that they proclaim to be healthy. When I teach kids about fruits and veggies, we go through a fun game that I call “Fruit, Veggie, or Wanna Be!?” I show them some pictures of REAL fruits and vegetables, but then I also include some items that are marketed as “contains real fruit!” or “made with real vegetables!”, and we look at the ingredients list to find out if they are instead a “wanna be” (real fruits and/or vegetables are not listed as a top ingredient). If they are a “wanna be”, I remind them that these foods do not contribute to the total five servings that we want to get each day, and they do not count as far as eating a rainbow! Here are some “wanna be” examples. Check out the latest steel bite pro reviews.
“This is a delightful children’s book that meters out interesting nutritional information in easy to understand beautifully crafted rhymes. Children are really drawn in with the rhymes. There are prompts throughout the book to keep your child actively engaged in the learning process. It seems like a game to them, artfully disguising the learning experience. The interaction has the added benefit of helping them retain the information they learn.
You might be thinking, how can I possible get all of those colors on my (or my child’s) plate? You might be surprised how easy it is to find fruits and veggies in all colors of the rainbow.
The photographs are brilliant and, of course, explosive with color. The crowning touch is the adorable cartoon character, Sammy the Bunny, who makes the journey through the book with you. Every time I turned the page, I found myself looking for where Sammy the Bunny would be hiding next. I enjoyed this book so much I read it twice and even I learned a few nutritional facts I didn’t know.

maj 1 2019
POLITISK ORIENTERING den 11. april 2019:
USA melder sig ind i det nye rumkapløb. Kinas Bælte- og Vej-Initiativ vinder frem
Grundet tekniske problemer mangler de første minutter af udsendelsen. Derudover er lyd og billede ikke sammen før 3:25. Vi beklager. En fuldstændig lydoptagelse findes her:
Inklusiv:
Trumps nye Måne-Mars-program kan øge det internationale rumsamarbejde både på Månen og på menneskets færd ud i solsystemet og resten af Galaksen.
Den amerikanske justitsminister Barr lægger op til en undersøgelse af iværksættelsen af anklagerne imod Trump om sammensværgelse med Rusland, inkl. de amerikanske efterretningstjenesters spionage imod Trump og hans folk.
Vil Trump stoppe sabotagen af hans politik fra sikkerhedsrådgiver Bolton, udenrigsminister Pompeo og vicepræsident Pence?
Italien tilslutter sig Kinas Bælte og Vej-Initiativ, og Xi Jinping forsøgte på mødet i Paris med Macron, Merkel og Junker at få skeptikerne i EU med.
Panda-diplomatiet mellem Kina og Danmark.
Brexit: Theresa May byder op til den samme dans en gang til.

okt 25 2017
Tom Gillesberg fra Schiller Instituttets Venner kører valgkampagne fra Kina!
Beijing, Kina, den 25. oktober 2017

jun 17 2015
Tom Gillesberg paa Ekstra Bladet TV i 25 min. den 15. juni
Tom Gillesberg på Ekstra Bladet i 25 min., den 15. juni, udskrift.
Dan Rachlin (DR): Velkommen til, Tom. Du har siddet lidt og hørt vores politiske samtale her. Velkommen til. Og jeg har lidt på fornemmelsen, at det, sådan rent politisk, godt kan blive en lille smule mere udfordrende for mig nu.
Tom Gillesberg (TG): Det må vi jo se.
DR: Du har stillet op til folketingsvalget og også til Københavns borgerrepræsentation – i hvor mange år?
TG: Jeg stillede op første gang til kommunalvalget i 2005, på et slogan: »Når boblen brister – et nyt Bretton Woods«, hvor jeg havde sådan en flot boble med boligpriser, derivater, det var der mange, der snakkede om – hvad var det … ?
DR: Og allerede her, så tager jeg lige den op, fordi hvis nogen af dem, der ser det her eller ser dine plakater ude i Hovedstadsområdet tænker, han er fuldstændig tosset, så kan jeg allerede godt kreditere dig her, fordi du forudså den åndssvage boble og, at det hele ville briste. Hvordan … Du er nødt til at fortælle, hvad du er uddannet som… Lidt om din baggrund, siden du kunne forudse så…
TG: Jamen tilbage i 1982, da jeg var 18 år gammel, så mødte jeg en politisk bevægelse dengang under ledelse af en amerikaner, der hed Lyndon LaRouche. Ham mødte jeg ikke, for han var i USA, jeg var i Danmark.
Men jeg mødte denne her bevægelse, som snakkede om økonomi; dengang, så var det gældskrisen i Mexico, hvordan skal verden udvikle sig, filosofi, klassisk musik, videnskab – en meget bred palet af meget interessante ting, som jeg ikke mødte noget som helst andet sted. Og det interesserede mig, og jeg sagde, jamen, det lyder fornuftigt, verden er i uorden, det må man gøre noget ved, jeg er 18 år gammel – det der med studentereksamen og så videre, det kan jeg tage senere. Jeg flytter til København, jeg fikser verden og så må vi så se, hvad der så sker bagefter..
DR: OK
TG: Og det har så bare taget lidt længere tid.
DR: Jamen, har du … Du har studeret og er en belæst mand ved siden af …
TG: Det jeg så har gjort, det er, at siden dengang, altså siden, det er nu …
DR: ’82
TG: Det er over 30 år siden
DR: Ja, det er 33 år siden
TG: Og i mellemtiden, så har jeg så engageret mig i verden, og i alle store politiske kriser, der har været – i økonomiske spørgsmål, strategiske spørgsmål – og hver gang, så for at kunne beskæftige mig med det, har jeg været tvunget til at sætte mig ind i det, så jeg er ikke autodidakt, det er ikke sådan, at jeg ved egen kraft har lært alting. Jeg har været en del af en bevægelse, hvor vi har sloges med de store spørgsmål igennem 30 år, og hver gang har jeg så måtte sætte mig ind i tingene. Og gør man det igennem så lang tid, så får man en meget bred viden om økonomiske spørgsmål, strategiske spørgsmål om alt det, som man i virkeligheden behøver, hvis man skal være statsminister eller præsident og skal tage vare på nationen og skal beskæftige sig med spørgsmål, der vedrører liv og død for mange mennesker, krig og fred. Og det er jeg så blevet rustet til, og problemet, jeg har lige nu, det er … det har de fleste andre mennesker ikke fået lov til, så jeg kan se lige netop nu – altså, i 2007 stillede jeg op til folketingsvalget med et berømt slogan, »Efter finanskrakket – magnettog over Kattegat«. Og folk sagde, hvad mener du med finanskrakket, vi har den bedste økonomi nogensinde! Det var, hvad man sagde i 2007, man sagde ikke »vi er lige kommet ud af den økonomiske krise«, som Helle Thorning sagde, næh, det var den bedste økonomi nogensinde. Og jeg sagde, ja, men det er baseret på nogle spekulationsbobler, der kommer til at briste. Og når de brister – og helst inden de brister – så skal vi vide, hvad vi skal gøre bagefter. For ellers … altså det gør mega stor forskel, om man er forberedt på ulykker, der kan ske, eller ej.
DR: det … jeg forstår …
TG: Er du forberedt, så har du noget, der kommer bagefter; er du ikke forberedt, så bliver det bare kaos. Og det skete jo i 2008, det var rimelig kaotisk.
DR: Men er vores samfund, vores kapitalistiske samfund, er det bygget sådan op – altså, for du kan jo ikke være den eneste, der godt vidste, at det ville gå galt.
TG: Nej.
DR: Det må da der være mange derude, økonomisk kyndige, erhvervsledere, der må da være nogen derude, der ved – det her, det bliver sgu da ikke ved med at køre.
TG Ja, men der er en enorm mængde af følgagtighed. Folk er bange for at sige det forkerte. Det hele drejer sig om at fremme sin egen karriere, og for at få en karriere, så skal man sige de rigtige ting; se lige på politikerne, altså – om nogen – altså de er panisk angste for at diskutere de virkelige spørgsmål, vi står overfor. Og så tænker de på, hvordan vil det fremme min karriere, hvis jeg siger det eller gør det, så har man måske nogle spindoktorer til at hjælpe sig, men lige nu, bare for at give et meget konkret eksempel: Altså en ting er den økonomiske krise og selv… man skal ikke være super-ekspert for at se, at den her Grækenland-krise, den kan godt få det hele til at vælte, for man har ingen løsning netop nu. Det er ligesom det er to, grækerne og hele systemet, der kører mod hinanden med fuld hastighed, og begge to siger, vi har ikke tænkt os at give os.
DR: Italienerne og spanierne har da det heller ikke specielt godt, vel?
TG: Nej, og det gør jo så, at hvis man giver efter for Grækenland og siger fint, vi afskriver noget gæld, vi giver jer nogle lempelige betingelser, så står Spanien, Portugal …
DR: Frankrig har det jo heller ikke så godt …
TG: Irland – alle de andre lande, i kø for også at få lempet deres betingelser. Derfor siger finanssystemet, ’Vi kan ikke give efter for Grækenland’, men Grækenland har allerede klart sagt, ’Vi fortsætter ikke det her show, vi skriver ikke under på flere nedskæringsaftaler’. Så det betyder, at der er sådan et »chicken game«, siger man på engelsk, altså, man kører mod hinanden og ser, hvem blinker først, hvem svinger af. Pointen er, at der er vi så fanget i, at gør man det her under ordnede forhold, siger man – Grækenland er i en håbløs situation, og det skal man altså heller ikke være særligt kløgtig for at finde ud af.
DR: Det kan de fleste vist godt lige se
TG: Så ville man ordne det, og så ville man sige, at det er mange andre lande også. Ja, så skal vi kigge på det. Fordi hvad gjorde vi i 2007-8, vi sagde, ’Her er en mega-krise; hvis bankerne går ned, så går verden under. Derfor må vi redde bankerne og finansverdenen.’ Og så pumpede man enorme mængder penge ud. Men ingen af alle de penge, man har pumpet ud i finansverdenen, er så, af bankerne, blevet investeret i industri eller i landbrug eller i almindelige mennesker; de er bare gået til spekulation.
DR: Nå, jeg troede, det var blevet til at lappe huller.
TG: Nej ikke engang det – også det – men den boble, der brast i 2008, er langt større i dag. De store banker, som man var bange for, at de vælter systemet, hvis de går ned, de er 30 procent større i USA i dag, så problemet er ikke løst. Det eneste problem, man har – eller ikke det eneste – man gjorde det ved at sænke renten til 0. Så kunne bankerne låne penge til 0 % i rente, og så kunne de låne dem ud til almindelige mennesker, måske til 10 % eller 12 % eller 16 %, hvis nogen var heldige, måske til 4 %; men de kunne tjene enormt mange penge. Alligevel er de endnu mere bankerot i dag end dengang. Og derfor er det jo så spørgsmålet, hvad gør man så? Og jeg er jo så optimistisk anlagt denne gang, vil nogen sige, det er ikke bare ’doom and gloom’, og nu går jorden under. Jeg siger faktisk, det her er noget lort. Kollaps, der er ikke særligt rart, og det her kan blive meget større, og det er ikke kun Grækenland. Det er Grækenland i dag, så er det Spanien, Portugal, vi skal nok også få vores del af det. For at det ikke skal være løgn, så har vi samtidig en strategisk situation, hvor Vesten netop nu i den grad rykker frem, blandt andet i Ukraine, men ikke kun i Ukraine strategisk. Man snakker netop nu om at begynde at sætte amerikanske våben ind i de Baltiske lande, i Polen på grænsen til Rusland, så vi kan sagtens få krig mod Rusland
DR: Må jeg bare lige stoppe op. Der vil sige, at det var russerne, der rykkede ind i Ukraine
TG: Det er jo så lige det. Rusland er ikke rykket ind i Ukraine, men vi har en russisk befolkning i Øst-Ukraine, som altid har været russisk, fordi det tidligere var Rusland, så at sige. Så teknisk i Sovjetunionen, så lavede man det til Ukraine. Krim, for eksempel, har altid været russisk. Øst-Ukraine, det er etniske russere. Problemet, man så har haft – helt tilbage … altså den tyske kansler Helmut Schmidt sagde det meget præcist, da han angreb den tyske kansler Merkel for ikke at have Rusland med til G7-mødet. Han sagde, at problemet begyndte helt tilbage i 1992, hvor vi sagde, nu skal vi have et Europæisk Imperium med Maastricht-aftalen, som Danmark stemte imod i første omgang. Så har man ellers udvidet EU og NATO østover, og så er man komme frem til Ruslands grænse; men det var ikke Rusland, der rykkede vestover
DR: Nej, det kan du sige. Må jeg godt lige stoppe dig, fordi… Du får lov til lige senere. Nu har du forklaret lidt af det der. Fordi du hoppede over din foregående plakat, som vi godt kunne huske, nemlig den med boblen og så linket til den der. Du er bare nød til at forklare den der bane over Kattegat, hvad øh.. Den har vi på, du bliver nød til… Det er en anden plakat
TG: Hvis man tager den fra 2007. Så er det primært … Der ville så stå øverst: »Efter finanskrakket – magnettog over Kattegat«, og så havde man det her, vi har nu midt på med magnettog og bro…
DR: Forklar mig linket, for jeg anser mig selv for at være nogenlunde normalt eller måske en lille smule mere end normalt begavet. Og jeg skal have forklaret, hvad linket fra kollapset til den bane, hvad det er?
TG: Det er, at der er to meget forskellige måder at anskue økonomi på – som begge involverer penge; men penge på meget forskellige måder. Den ene er, at man tager penge og investerer dem i fysiske projekter, f.eks. en Storebæltsbro. Det koster penge, det skaber arbejdspladser. Men når broen er færdig, så kan man bruge den. Folk sparer tid, og det giver simpelthen en økonomisk gevinst i hele samfundet. Bygger man derfor en Kattegatbro, altså en bro fra Sjælland til Jylland via Samsø, eller syd for Samsø, så vil det have en lignende effekt. Det vil betyde enormt meget for den danske økonomi. Det vil betyde enormt meget, at København og Århus kommer inden for en time, eller en halv time af hinanden, alt efter hvad transport man har. Men pointen er: det er én form for økonomi. Så er der så en anden form for økonomi, som er den der dominerer i dag i bankverdenen. Det er en økonomi à la Saxo Bank. Det er, at man skal tjene penge på penge. Det er spillekasino. Og forskellen mellem de to er, at når det er spillekasinoet, så er det, hvad de kalder et 0-sums spil. For at én skal kunne vinde, så er der en anden, der skal tabe.
I den anden form for økonomi, hvor du investerer i broer, hvor du investerer i vandprojekter …
DR: Offentlige projekter.
TG: Præcist. Så får du, hvad man kan kalde en win-win situation. Det koster penge, men det er ikke penge smidt ud af vinduet, du får en gevinst ud af det.
DR: Men hvis du havde været diktator eller statsminister dengang i 2007, hvor du havde forudset, at boblen ville briste, hvad den gjorde i 2008 – og en masse andre vidste det måske også godt, men de holdt bare kæft, til det var for sent. Hvis du havde været diktator eller statsminister, hvad havde du så gjort i forhold til det byggeri over Kattegat? Havde du sat gang i det, eller?
TG: Jamen, jeg havde gjort flere ting. Eller hvis vi siger, at jeg havde muligheden i dag … vi står i en lignende, eller mere dramatisk, situation i dag.
DR: Hvad vil du så gøre?
TG: Punkt nr. 1: Jeg vil lave, hvad vi kalder en Glass-Steagall-bankopdeling; dvs. ligesom Roosevelt gjorde i 1933 under krisen i USA. Dvs., at man deler bankerne i to, og de dele af bankaktiviteterne, der har at gøre med normale indlåns- og udlånsaktiviteter, det lægger vi i én type banker. Alt det, der har at gøre med spekulation, at tjene penge på penge, det skal ligge i nogle andre banker.
DR: Så du vil ikke forbyde det?
TG: Nej, jeg vil kun brand-beskatte det. Fidusen er, at hvis det ligger i nogle andre banker, så når disse ting får problemer; når pludseligt finanssystemet er i krise, så kan jeg redde standardbankerne, som er den mindste del af det. Og jeg behøver ikke redde alt det andet.
DR: Men ville sådan nogen som Lars Sejer ryste i bukserne, hvis du var diktator eller statsminister?
TG: Jeg tror, han allerede har lugtet lunten. Jeg tror, han forsøger at sælge Saxo bank lige nu for tiden, og få nogle penge. Pointen er, at det finansspekulanterne har gjort – inklusive Saxo Bank – det er, at de har haft meget travlt med at købe normale banker op, eller realkreditselskaber, fordi så har de et alibi. Så er der en årsag til at man skal redde dem. Og min motivation for at vi skal opdele det er den samme, nemlig at når de går på r…. , og det gør de med jævne mellemrum, så kan vi sige: Lad falde, hvad ej selv kan stå. Lad det gå ned, men vi redder de normale banker, fordi, det har vi brug for til den normale økonomi.
DR: Det forstår jeg godt Tom, men tilbage til det store projekt over Kattegat, for det koster jo. Det koster os alle sammen kassen. Hvad vil du så gøre, hvor får du pengene fra til det?
TG: Så skaber du simpelthen … du kan lave en statskredit. Du kan simpelthen lade Nationalbanken udstede penge til nogle bestemte typer projekter, til lav rente, eller ingen rente, hvis man vælger det. 1 – 2 % rente for eksempel. Og sige, at Nationalbanken udsteder kredit i faser til at bygge Kattegatbroen. Så kan vi så betale Kattegatbroen tilbage over de næste 30-50 år, som vi gør med Storebæltsbroen. Vi kan så vælge at sige, i stedet for at gøre det ved brugerbetaling, kan vi måske delvis, ved at lade Nationalbanken udstede kreditten, så bliver det billigere, så kan vi måske sige, at staten skal betale for det. Eller vi kan gøre som med Storebæltsbroen, det vil sige, en del af det kommer bilisterne til at betale for at bruge. Pointen er, at næsten ligegyldigt, hvordan du gør det, så bliver vi rigere af at lave denne her investering. For det er en investering. Det er ikke at bruge penge; det er at opbygge noget for fremtiden.
DR: Det er helt åbenlyst. Må jeg godt lige spørge: er det det mest presserende projekt, eller har du andre store offentlige ting, du ville sætte i gang, hvis du havde magten til det?
TG: Jeg vil sige – for at gå tilbage til det her nu. [Peger på valgplakaten] Her ser vi sådan et stort verdenskort. Her har vi Danmark, Europa, Asien, Afrika. Herovre har vi så Nordamerika. Det er alt sammen forbundet her med nogle linjer. Det er fremtidige infrastrukturkorridorer. Det er højhastighedstog-linjer. Det kan også være andre typer af infrastruktur; det kan også være inklusive veje og alt muligt andet. Det her er, hvad kineserne lige netop nu har gjort til deres hovedprojekt. De kalder det den Nye Silkevej mellem Asien og Europa. Vi siger så, at der er mange andre ting, der også skal med. Det vil have en effekt. Bygger man sådan noget her, kan man selvfølgelig transportere varer hurtigere, men det er ikke bare det. Det her har samme effekt som Storebæltsbroen. Det her øger produktiviteten i økonomien. Det er ikke bare varer, der udveksles. Det er altså også mennesker, det er også ideer – ligesom den gamle Silkevej. Og det her … altså størstedelen af jordens befolkning har det ikke, som vi har det i Danmark. De har ikke tilgang til rent vand eller elektricitet, veje, jernbaner, lufthavne. Og når man giver dem det, så øger det værdien af deres aktiviteter enormt. Altså det samme menneske kan pludselig producere meget mere, bare ved at få sådan nogle ting.
DR: Fordi vedkommende ikke skal bekymre sig om, hvor maden kommer fra?
TG: Men også fordi, hvis du ikke har elektricitet, hvis du ikke har vand, kan du ikke lave særligt meget. Og det har Kina, sammen med BRIKS-landene, Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – de er nu gået sammen og siger: vi udfordrer, i en hvis forstand, den nuværende verdensorden. Den her unipolære verden, hvor USA …
DR: Altså G7-landene, eller …
TG: Ja, men og NATO … med USA i spidsen, og så har man så nogle puddelhunde, som Danmark og Europa, der bare gør, hvad USA vil. Det har ikke gået særligt godt i de sidste par år med det. Det har givet kaos, det har givet krige rundt omkring i verden. Det giver spændinger også med Rusland, Kina, fordi de siger: vi gider ikke det mere. Vi er voksne nationer. Vi skal også være med til at bestemme. Vi vil bestemme over vores egen befolkning, vi vil være med til at bestemme over, hvordan verden kører. Og de har nu sluttet sig sammen, og dermed har de ligesom fået lidt muskler. Bruttonationalproduktet i disse fem lande er næsten ligeså stort som i G7-landene. Det er 40 % af jordens befolkning. Så det vi skal gøre er, at Kina, sammen med de andre lande; men det er Kina, der har pengene. De har 3.000 mia. $, som de nu er begyndt at investere i infrastrukturprojekter rundt omkring, inklusive i en bank, man lavede, der hed den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank, AIIB, som Danmark gik med i her i marts måned. Det, vi skal sige, det er: vi takker ja til det tilbud. Kina har rakt hånden frem og sagt: skal vi ikke lave et win-win samarbejde, i stedet for konfrontation og krig? Og så skal vi sige: jo, selvfølgelig skal vi det.
DR: Vil det betyde, at vi skulle sige farvel til vores traditionelle samarbejdspartnere og melde os ud af NATO, og hvad har vi?
TG: Altså, det vil nok være en god idé at diskutere, om vi ikke burde have nedlagt NATO, da Sovjetunionen blev opløst. Det ville have løst mange problemer. Det, vi skal sige farvel til lige netop nu, det er konfrontationen med Rusland. Fordi vi i Europa kan ikke overleve denne konfrontation. Tyskerne er allerede enormt presset, også økonomisk.
DR: Det koster enormt mange penge at være uvenner med russerne?
TG: Enormt mange. Men det er ikke bare det. Lige netop nu koster det muligvis også livet for alle sammen. Fordi Rusland er en atommagt. Kina er en atommagt. USA er en atommagt. Og hvis USA kræver, at Rusland og Kina skal lægge sig ned og gøre som USA siger, så sætter de hårdt mod hårdt. Så siger Rusland: jamen, det gør vi ikke. Vi bakker ikke mere. Den tid er ovre. Og hvis det betyder, at vi skal til at vinke med vores atomvåben, så gør vi det. Og det betyder, at punktet, hvor vi ved en fejl, eller ved en bevidst handling, får en atomkrig, faktisk er større i dag end det var under den kolde krig. Og det er ikke kun mig, der siger det her. Fremfor alt militærfolk rundt omkring i verden. De skriver artikler i New York Times, de laver rapporter, hvor de siger: Venner, politikere, Barack Obama! Tag nu lige … en stesolid, eller et eller andet – det siger de så ikke, men det er det, de mener. Fordi vi har en situation, hvor vi er tilbage på det, man kalder ’launch on warning’. At man er så mistroisk mod hinanden, altså Rusland er så mistroisk over for Vesten lige netop nu, at de hele tiden holder øje med, om der er et atommissil på vej. Er de her NATO-manøvrer i virkeligheden et røgslør for, at de skal lave et angreb på os? Fordi, de har jo allerede sagt, at Putin er værre end djævelen selv, så hvornår kommer det angreb? Og det vil sige, at hvis de lige pludseligt ser nogle prikker på deres radarskærm – og det kan være en teknisk fejl – så har de 5 minutter til at beslutte, om de skal trykke på knappen. Og dem, der er lidt ældre som jeg, kan huske i 1989: Man drog et lettelsens suk, som kunne høres på den anden side af Atlanten, da Berlinmuren faldt.
DR: Ja, ja.
TG: … og Sovjetunionen blev opløst. Fordi man følte at den evige angst for, at en eller anden dag, så sker der en fejl. Og så kommer man til at skyde nogen atomvåben af.
DR: Og her 25 år efter, så er …
TG: Så er vi tilbage! Og det er det, der er så … Og det er lige netop nu. Altså har man is i maven, må man sige, vi lever i spændende tider. Fordi, at det her er virkelig: På den ene side står vi med muligheden for, at den her konfrontation kan føre til atomkrig og menneskehedens udryddelse, og det er jo helt vanvittigt. På den anden side har vi altså muligheden for, at hele verden, for første gang nogensinde; hele menneskeheden … altså, tidligere renæssancer var sådan noget lokalt noget … hele verden pludseligt samarbejder om økonomisk udvikling. Og det er jo helt fantastisk!
DR: Tom, hvis du ikke kommer ind den her gang – det tror jeg, du gør – men hvis du ikke kommer ind, hvor længe bliver du ved? Er du bare sådan en fighter?
TG: Ja, det er jeg. Jeg bliver ved at kæmpe. Spørgsmålet er, hvordan man kæmper. Det kan da godt være jeg skal være rådgiver til regeringen, eller regeringerne, frem for, måske, at være politiker. Altså lige netop nu så stiller jeg op, fordi der er ingen andre, der vil sige de her ting, som skal siges. Så jeg håber bare, at der er andre, der hjælper mig med at sige dem.
DR: Jeg har prøvet at give dig en lille smule taletid. Og det gav mening, vil jeg lige skynde mig at sige. Det gav mening for mig, det du sagde.
TG: Det lyder godt. Så er der håb.
DR: Så der er nogen derude, der også har fulgt med. Ekstrabladets web-TV’s valgmaraton fortsætter nogle timer endnu. Tak til Tom Gillesberg. Tak til Wagner. ’Stem på Wagner, det gavner’. Huh ha. Tak for denne gang.

jun 9 2015
International Press Center
press conference with Tom Gillesberg
June 9, 2015
The International Press Center, affiliated with the Danish Foreign Ministry, is located in Copenhagen.
Video:
Audio:

jun 9 2015
Optagelser fra Tom Gillesbergs og Christian Olesens valgmøde tirsdag den 9. juni
Win-win med BRIKS:
Ikke kollaps og krig
Lydfil af hele mødet:
Video:
Tom Gillesberg som stiller op i Københavns storkreds uden for partierne
Christian Olesen som stiller op i Københavns omegns storkreds uden for partierne
Diskussion med vælgerne
maj 29 2019
Stort Forum om Bælte og Vej-Initiativet, Den Nye Silkevej, i Stockholm den 22. maj 2019
Følgende rapport er på svensk:
33 diplomater, inklusive 13 ambassadörer, affärsfolk, akademiker, riksdagsledamot, kommunalfullmäktigeledamot bland 100 deltagare
Det Andra Belt & Road Forum i Stockholm som hölls av BRIX i samarbete med China-Sweden Business Council onsdagen den 22.5 på Kinas Kulturcenter, var ett unikt möte som visade vilket stort intresse som finns för det nya paradigmet som växer fram i världen med Belt & Road Initiative (BRI). Det visade också det mycket stora intresse av samarbete med Kina som finns internationellt och under ytan även i Sverige. Det var unikt i Sverige vars elit och media har hållit sig skeptiskt till Kinas initiativ och hittills struntat i dess enorma betydelse för att lyfta världen ur fattigdomen.
Den stora internationella uppslutningen på detta heldagsforum med titeln “BRI: Europas port till mänsklighetens gemensamma framtid” var en kraftfull påminnelse om hur viktigt BRI är för världen utanför Sverige. En ansenlig andel av de diplomatiska representationerna i Stockholm kom för att kunna diskutera resultaten av det stora Andra Belt & Road-forumet (BRF2) som hölls i slutet av april i Peking. 33 diplomater, inklusive 13 ambassadörer från fyra kontinenter deltog tillsammans med affärsfolk, akademiker, en riksdagsledamot, en kommunalfullmäktigeledamot i en publik som var över hundra personer.
Forumet arrangerades av Belt & Road Executive Group Sweden (BRIX) i samarbete med China-Sweden Business Council. Ordföranden för BRIX Ulf Sandmark öppnade forumets förmiddagspass och pekade på att BRI inte endast handlar om handelsvägar och järnvägar utan om utvecklingskorridorer, så kallade ”bälten”. ”BRI är inte heller något ondskefullt militärt logistiksystem”, sa han. Sandmark betonade att ”BRI är en möjlighet för Sverige att komma tillbaka till grundläggande principer som respekt för nationell suveränitet, vetenskap och utveckling av arbetskraftens produktionsförmåga”. ”Att gå med i BRI skulle göra det möjligt för Sverige att komma samman igen”… ”Det är Sveriges största chans att undgå den snabba sociala och ekonomiska kollapsen”, sa Sandmark. Sverige kan göra en stor insats för att minska fattigdom och underutveckling om man deltar i BRI i olika länder med sin avancerade industri och teknologi.
Huvudtalare var Kinas ambassadör i Sverige Gui Congyou som rapporterade om den massiva uppslutningen och framgången för BRF2 i Peking som samlade deltagare från 150 länder. ”BRI är ingen ’skuldfälla’”, sa ambassadören. ”Tvärtom kan många länder undkomma ’underutvecklingsfällan’ genom att delta i BRI”, sa han och redogjorde grundligt för hur BRI gått framåt sedan det sattes igång av president Xi Jinping år 2013.
Ambassadör Gui redogjorde också för den snabba tillväxten i handeln mellan Kina och BRI-länderna men också med Sverige. Han underströk att Sverige, i motsats till de flesta andra länder, faktiskt har ett överskott i handeln med Kina och att Sverige är ledande på många innovativa områden inom teknik och industri, vilket kan vara värdefullt för Kina och andra BRI-länder. Ambassadören avslutade sitt tal med att åter bjuda in Sverige att gå med i BRI: ”Att bygga ’Ett bälte, En väg’ skulle definitivt ge Sverige med ett större utrymme att visa upp sina egna kompetenser och öppna stora expansionsområden.”
Pakistans ambassadör Hussain Dayo var nästa talare och han gav en entusiastisk rapport om den omvandling som nu pågår i Pakistan tack vare den Kinesisk-Pakistanska ekonomiska korridoren (CPEC), som är ett av skyltfönstren för BRI-bältena. Hen visade sedan en kort film om hur CPEC går snabbt framåt och hur det omvandlar landet. En motorväg från kinesiska gränsen i norr kopplar ihop hela landet med hamnstaden Gwadar vid Indiska oceanen i söder. Filmen visade hur Gwadar utvecklats från en fiskeby till en modern djuphavshamn. CPEC har skapat en viktig bakväg in i Kina men också till Centralasien som varit isolerat från de internationella sjövägarna på haven. Motorvägarna och järnvägarna som byggs snabbar på tillväxten och stabiliteten, särskilt i västra delarna (Baluchistanprovinsen) nära Afghanistan. Öppnandet av de första kolgruvorna i Pakistan och bygget av högmoderna kolkraftverk har lindrat den akuta bristen på elkraft för den exportinriktade textilindustrin.
Portugals ambassadör Henrique Silveira Borges tackade Kina för att stått landet bi i den stora finanskrisen 2008. “Detta kommer vi aldrig att glömma”, sa han och redogjorde för det memorandum som skrevs under i december förra året när Portugal gick med i BRI i närvaro av Kinas president Xi Jinping. Portugal har skrivit avtal om att bygga ut sin viktiga hamn Sines som kommer att knyta ihop den Maritima sidenvägen med Bältet längs med Eurasiska järnvägskorridoren som länkar samman Portugal med Kina.
Ett perspektiv på de Nordiska ländernas attityd till BRI och hur man ser på det på regeringsnivå och på medianivån gavs av Thore Vestby, före detta ledamot i norska Stortinget och medgrundare till Ichifonden. Han punkterade många av de myter som sprids av media i Norge och Sverige. Han beskrev också var de kom ifrån – inte från fakta och forskning, utan från en geopolitisk föreställningsvärld i de dominerande kretsarna i Väst. Han beskrev också den lättnad det var för Norge att kunna komma fram till en principöverenskommelse med Kina om icke-inblandning i inrikesfrågor, vilket gjorde slut på den sjuåriga nedfrysningen av de diplomatiska och handelsmässiga förbindelserna som Kina införde mot Norge sedan Nobels fredspris år 2010 givits till en kinesisk dissident.
Hussein Askary, styrelsemedlem i BRIX, turades om med Lars Aspling, medlem i BRIX och svensk företagare, för den stora genomgången om BRI till Forumet. Aspling började med att använda några avgörande siffror och diagram för att visa vad som hänt i Kina de senaste 30 åren i deras en historiskt sett makalösa industrialiseringsprocess, vilket är nödvändigt att känna till för att förstå BRI och de bakomliggande målsättningarna Kina har med detta jätteprojekt. Askary redogjorde för hur BRI stimulerat Afrikas omvandling och de gemensamma kinesisk-europeiska jätteprojekten som startats. “Det är ett nytt Afrika som växer fram nu, och i framtiden kommer Afrika att vara den största arbetsplatsen och marknaden i världen med en tremiljardersbefolkning år 2050”, underströk Askary. Europa och Sverige är inbjudna att medverka i denna enorma industrialiseringsprocess i Afrika, avslutade han.
Aspling avslutade detta avsnitt med att visa BRI:s länkar till Europa och Sverige, och uppmanade den svenska regeringen att gå med i BRI.
I den intensiva men mycket konstruktiva stunden för frågor och diskussion med talarna tog arkitekt Greger Ahlberg upp frågan om skönhet som avgörande kriterium för att bygga en ny värld med hjälp av BRI. Ambassadör Gui förklarade att Kinas främsta mål är att bekämpa fattigdomen, men att man samtidigt är mycket mån om att bevara och utveckla skönheten i sin urgamla kultur och filosofi.
Många frågor handlade om varför den svenska och många andra europeiska regeringar är skeptiska till BRI, och hur det kan lösas med med hjälp av mer faktainformation och dialog. Den sista frågan ställdes av moderatorn Hussein Askary till den malaysiska ambassadören, som fanns med i publiken, för att be henne kommentera det stora fokus som västvärldens media har riktat på “motreaktioner mot BRI”, där man “som bevis” använt sig av den omförhandling av några stora infrastrukturprojekt, som Malaysia nyligen har gjort med Kina.
Ambassadör Nur Ashikin Mohd Taib förklarade att Malaysia upprätthåller mycket starka ekonomiska band med Kina och är mycket angeläget att förstärka dem. Hon informerade Forumets deltagare att många av Kinas och Malaysias huvudprojekt, som Östkustjärnvägen, går framåt. Hon påpekade att Malaysias premiärminister dr Mahathir ben Mohammed var en av huvudgästerna på BRF2 i Peking i april.
Eftermiddagen inleddes av viceordföranden för BRIX Stephen Brawer med ett föredrag om “En gemenskap för mänsklighetens gemensamma framtid: En dialog mellan kulturerna istället för en kamp mellan civilisationerna. Han tog där upp betydelsen av hur kulturen genom historien varit en utbildningsmetod med exempel från Shakespeares tragedier särskilt Hamlet. Brawer pekade på kontrasten mellan president Xi Jinpings uttalanden på den nyligen avslutade konferensen om de Asiatiska kulturernas dialog mellan civilisationer, och det geopolitiska tankemönstret i det brittiska imperiet och bland dagens amerikanska neokonservativa grupperingar. Den brittiska geopolitiken har saboterat tidigare globala visioner om transkontinentala landbroar, vilket ledde till Första världskriget. Bland sådana visioner tog Brawer särskilt upp 1600-talsfilosofen G.W. Leibniz och efter honom representanter för den amerikanska revolutionen, som ville bygga broar kulturellt och fysiskt till Kina och Asien. En av dem var guvernör William Gilpin som lade fram en vision om ett globalt transkontinentalt järnvägsnät på 1880-talet. Denna politik från slutet av 1800-talet stoppades av Första världskriget som orkestrerades av de brittiska geopolitikerna. Det nuvarande BRI kan gå samma öde tillmötes om inte dagens farliga geopolitiska spel stoppas och ersätts av en sann dialog mellan civilisationerna, sa Brawer.
De sista talarna leddes av Mike Danilovic, professor i Industriell organisation vid Högskolan i Halmstad och Dianjiuniversitetet i Shanghai, som talade om “BRI som en affärsmöjlighet för svenska små och medelstora företag”. Utifrån sina många år av forskning i Sverige och Kina samt egna erfarenheter som konsult till företag i energisektorn i Kina, berättade han om betydelsen av att förstå den kinesiska kulturen för att lyckas i affärer i Kina. Han berättade om sin särskilda affärsmodell som han utvecklat för att företag bättre skall kunna arbeta i Kina. Den kallas den “Symbiotiska affärsmodellen” och bygger på en förståelse för den kinesiska kulturen av ständig samverkan vilket inkluderar även nära samverkan med myndigheter. Professor Danilovic delade frikostigt med sig av sina många både mycket upplysande och roande exempel på vad man skall tänka på vid affärer med Kina.
Därefter talade forskaren och doktoranden Jasmine Lihua Liu vid samma institution, Akademin för ekonomi, teknik och naturvetenskap, på Högskolan i Halmstad samt även vid Dianjiuniversitetet i Shanghai. Hon talade om “Utforskningen av den kinesiska affärskulturen” med det ena chockerande praktikfallet efter det andra. Det första var hur även ett jätteföretag som svenska H&M kunde göra sådana misstag att klänningarna hängde kvar i butikerna trots kraftiga reapriser. Man måste känna till den kinesiska kulturen för att kunna utforma både kläderna och reklamen, berättade hon och visade bilder på hur kinesiskor klädde sig på ett helt annat sätt än i H&M:s reklam. Ett annat drastiskt exempel var användningen av de västerländska skönhetsidealet med solbränna, samtidigt som kinesiskorna har vit hy som en skönhetsfaktor. Andra exempel var hur vanliga attribut och siffror kan ha symbolvärden som man absolut inte vill förknippa med sina varor. Det är lätt att göra misstag om man inte lär känna den kinesiska kulturen, vanorna och tankemönstren innan man börjar göra affärer i Kina, berättade Lihua Liu.
Högskolestudenten Suci Ariyanti från Halmstad berättade om sitt perspektiv, som en ung kvinna från Indonesien, på skillnaderna mellan den kinesisk-asiatiska kulturen och den i Sverige. Hon har deltagit i den kurs vid Högskolan i Halmstad där studenterna delar på sina studier mellan universitetsundervisning i Sverige och i Kina. Det hade givit henne och hela elevgruppen som hon studerat och rest med, en möjlighet att göra många intressanta jämförelser. Det hon hade upplevt visade tydliga skillnader men också, betonade hon, att vi alla är människor med universella mål och förhoppningar.
Ytterligare en intensiv diskussionsperiod följde med talarna från eftermiddagen, där mycket handlade om perspektivet för vad som kan göras framåt. Detta forum kallades det “Andra Belt & Road-forum i Stockholm” för att det var en uppföljning på det seminarium som hölls den 28 maj 2018 på samma plats av Schillerinstitutet i samarbete med China-Sweden Business Council mfl. Föreningen BRIX bildades av individer som arrangerade detta första seminarium för att bilda opinion just för att Sverige skall ansluta sig till BRI och för att främja företagssamarbete mellan Sverige och Kina. Helt klart är att processen med att ordna seminarier i Stockholm och andra städer i Sverige kommer att vara en väg framåt. Det är nödvändigt för att ge eko i korridorerna på myndigheter och redaktioner och höja temperaturen så att även Sverige går med i BRI och ökar utbytet med Kina och alla länder som deltar i det gigantiska projekten att lyfta världen ur århundraden av fattigdom till en ny gemenskap kring mänsklighetens universella värden.
Af Ulf Sandmark og Hussein Askary, bestyrelsesmedlemmer. De er begge aktivt i Schiller Instituttet i Sverige.
OBS! Bilder och video av alla talare och diskussionspaneler publiceras på våra sociala medier:
Facebook: https://www.facebook.com/brix.beltand…
YouTube: https://www.youtube.com/channel/brix_sweden
Twitter: https://twitter.com/belt_brix