Du kender ham måske fra lygtepælene i det københavnske bybillede.

Tom Gillesberg stiller op udenfor partierne, og har siden 2005 gjort sig bemærket ved nogle svært afkodelige valgslogans.

”Magnettog over Kattegat”, ”Glass-Steagall eller kaos”, ”Ubegrænset fusionsenergi på jorden” eller hvad med ”Bankunionen vil tage dine penge og dit liv”?

Og i år var Tom Gillesberg også på valgsedlen i Københavns Storkreds, hvor han fik 187 personlige stemmer. 

Milevidt fra at rykke ved mandatfordelingen, men trods alt med en personlig fremgang.

– Det fortæller, at der var 187, der fandt ud af, at jeg stillede op. Og det er fantastisk at høre, og det betyder, at de kan klappe sig selv på skulderen og være stolte, siger Tom Gillesberg til TV 2 Lorry dagen derpå.

Ved sidste folketingsvalg fik han 167 personlige stemmer, og i 2015 fik han 149 stemmer og i 2011 satte 123 vælgere deres kryds ved Gillesberg.

Har råbt Danmark op

Det kræver mellem 15.000 og 20.000 personlige stemmer for en løsgænger at blive valgt ind i Folketinget. Så når man er så langt fra målet, bliver man så ikke træt af at stille op valgkamp efter valgkamp?

– Jo, jeg bliver træt. Men nu har jeg aldrig stillet op ud fra forventningen om at komme ind og få en karriere. Jeg føler, at jeg har aftjent min værnepligt i form af at råbe Danmark op. Den eneste grund til, at jeg alligevel stillede op igen var, at der skal være nogen, der tør sige fra over for krigen.

Med krigen mener han krigen i Ukraine, en af hans absolutte mærkesager i år. For Tom Gillesberg går ind for ”stop af NATOs krige”. Han mener, at vi er på vej ind i en atomkrig, og at ingen politikere i Folketinget er interesserede i at stoppe den.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Men hvis han ikke stiller op for at komme ind i Folketinget, hvorfor så overhovedet stille op?

– Det gør jeg med en forhåbning om, at kunne skabe et momentum om de politiske tanker, jeg har.

Til spørgsmålet om, hvorvidt han stiller op igen til næste valg, er svaret usikkert.

– Det kan jeg ikke garantere, siger han.

Tom Gillesberg stillede op til sit første kommunalvalg i 2005 og sit første folketingsvalg i 2007.

At være en original er en ros

Tom Gillesberg brød sig egentligt ikke om politik som ung.

Han opfattede det som ”ordgejl” og som ”useriøst”. Men da han pludselig blev vakt af den kontroversielle teoretiker LaRouche, begyndte tankerne om, hvordan verden skal sættes sammen at trænge sig på.

Siden da har han brugt de fleste af sine vågne tanker på at tænke på, hvordan samfundet kan blive bedre, fortæller han.

Han er godt klar over, at han er en original i dansk politik. Men det er et mærkat, han er stolt af.

– Hvis man kalder mig en original, så vil jeg sige tak for rosen. For en original er i sagens natur en, der skaber noget nyt. Problemet er, at når originalerne ikke får dækning i medierne. Vi bliver gemt af vejen, siger han.

For Tom Gillesberg er mildest talt meget utilfreds med mediernes dækning af hans valgkamp i år.

Ikke et avis eller radio-interview er det blevet til, kun et enkelt i radioen. Derudover siger han også, at halvdelen af hans i alt 500 valgplakater er forsvundet fra lygtepælene:

– Jeg oplever ikke at have fri og lige adgang til medierne, som de andre partier. Og når jeg ingen dækning får, så er det nok fordi mine holdninger til NATOs krig i Ukraine er upopulære, siger han.