Rumfart/Fusionkraft
:Videnskab og uddannelse valgvideo:
Tom Gillesbergs valgvideo fra kommunevalg 2009, som gælder den dag i dag. (Nu stiller vi op til Folketinget uden for partierne, og ikke på Liste T, som til kommunevalg.)
En videnskabsdrevet økonomi –
forskning for morgendagens verden
Et samfund udvikles ved, at visionære ledere definerer den næste teknologiske platform, som samfundet skal løftes op på, hvis det skal realisere sit fulde potentiale for kontinuerlig udvikling. I 1800-tallet var det kulkraft, damplokomotiver og realiseringen af potentialet i H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen (elektricitet) – i dag er kvantespringet fusionskraft, magnettog og beherskelsen af atomets inderste hemmeligheder.
Enhver investering i grundforskning for at forstå og beherske naturens love kommer mangefold igen, når den omsættes i økonomien som nye teknologiske principper, der gør os i stand til at gøre i morgen, hvad vi end ikke kunne drømme om i går. Det er statens fremmeste opgave at investere i befolkningens åndelige udvikling, der kan sikre de fremtidige videnskabelige opdagelser og samtidigt skabe de fysiske rammer, der gør det muligt at udfolde resultaterne af de nye opdagelser så hurtigt og udbredt som muligt.
Videnskabelige mærkesager:
* Danmark må gøre op med den ideologisk motiverede mangel på kernekraft.
* Inden for rammerne af internationalt samarbejde, må Danmark arbejde med på forskning og udnyttelse af kernefusion og massivt øge budgettet til dette.
* Fremme af rumfart og rumforskning og det internationale samarbejde må blive en prioritet i dansk politik.
* Slut med Malthus-svindlen med »menneskeskabt klimaforandring« som undskyldning for ødelæggelsen af vor nationaløkonomis produktivitet.
Fusionsenergi – Ja tak!
Vi har nået et punkt, hvor ikke alene menneskets evne til at udnytte Solens processer er en realitet, der er ved at vise sig; den er faktisk en eksistentiel nødvendighed.
Vi må nu, i et internationalt samarbejde, der spænder fra Eurasien over Amerika, rette vore kreative evner og fysiske ressourcer mod opnåelsen af afgørende gennembrud inden for termonukleare processer. Dette er det næste skridt, der længe er blevet forsinket, i den menneskelige evolutions viljemæssige udviklingsproces, som illustreres af de tidligere, successive overgange fra et samfund baseret på brændsel af træ, til en kulbaseret økonomi, dernæst til olie og naturgas, efterfulgt af det højere potentiale, der findes i energi fra sprængningen af atomkernen.
Ved at forøge det, som den amerikanske økonom Lyndon LaRouche har defineret som økonomiens energigennemstrømningstæthed, opnår vi kontrol over højere energiomsætning pr. arealenhed, udtrykt som et bredt spektrum af teknologier, infrastrukturprojekter og produktionsmetoder. Med fusionsøkonomi bliver energiforsyningerne relativt ubegrænsede, eftersom den mængde brændstof til fusion, der indeholdes i en liter havvand, frembringer lige så meget energi som 300 liter olie.
Men dette udgør mere end blot ubegrænset energi. Fusionsøkonomi bringer menneskeheden ind i domænet for »højenergitæthedsfysik«, der beskæftiger sig med termonukleare reaktioner og plasmaer med energitætheder i størrelsesordenen 1011 joule pr. kubikcentimeter – en milliard gange den energitæthed, der findes i batteriet til din smartphone –, samt den dynamiske indbyrdes relation mellem plasmaer, lasere, fusion og antistofreaktioner. For eksempel er superhøjenergi-, petawatt-lasere i stand til at producere ekstremt kortvarige pulseringer af laserlys, der er 1000 gange kraftigere end den energi, der gennemløber hele USA’s elektricitetsnet.
Denne nye platform frembringer et bredt spektrum af fusionsrelaterede teknologier og eksperimentelle evner, fra højenergilasere til partikelacceleratorer, højtemperatur-plasmageneratorer og eksplosioner af målrettet energi, der alle sammen arbejder i et dynamisk forhold, idet de komplementerer hinanden for at transformere hele menneskehedens økonomiske system, der således fjerner alle bekymringer om begrænset energi eller begrænsede ressourcer. I betragtning af krisen i både USA og på globalt plan er dette en absolut nødvendighed og vil kræve et forceret, globalt program, der kan sammenlignes med Manhattan-projektet eller Apolloprogrammet, men på internationalt niveau.
Den fulde transformering vil tage nogen tid, men visse fusionsteknologier kan fremskaffe økonomiske fordele på relativ kort sigt.
Læs fortsættelsen: Infrastrukturprojekter og fusionsøkonomi
Læs mere på Schiller Instituttets hjemmeside:
Rumfart:
Den tysk-amerikanske rumfartspioner Krafft Ehricke, som Schiller Instituttet arbejdede med i 1980’erne, havde en ide om, hvorfor rumfart er så vigtig. Han var ophavsmanden til ideen om, at det er af eksistentiel betydning for menneskeheden at forstå sig selv som en interplanetarisk art, hvilket han kaldte menneskehedens »udenjordiske imperativ«. Følgende citat stammer fra ham: »Ideen om at rejse i rummet bærer en enorm betydning, fordi den udfordrer menneskeheden på så godt som alle områder, både i forhold til dens fysiske og åndelige eksistens. Ideen om at rejse til andre himmellegemer er et tegn på det menneskelige sinds højeste form for uafhængighed og livskraft.«
Vi må tænke på, hvad meningen med vores rumfartsprogram skal være? Og den vurdering skal ske med udgangspunkt i at forsvare menneskehedens kreative identitet og menneskeheden som art. Og fokus må være, at vi skal ud og opdage, hvad det er, vi endnu ikke ved. (– Kesha Rogers)
Læs: Fred gennem internationalt samarbejde om rumfart.
Interview med Andres Mogensen, første dansker i rummet.
Dansk version af en EIR artikel fra den 19. september 2015
Læs også: Et Syvmileskridt – til Månen. Menneskehedens fremtidsepoke i rummet er endelig kommet
Læs mere på Schiller Instituttets hjemmeside:
Helium-3 fra Månen til begrænset fusionsenergi på Jorden: Samarbejde -- ikke krig -- med Rusland, Kina og USA
Kina sætter en ny standard: Hent Helium-3 fra Månen til fusionskraft
Mens USA under Barack Obama var i gang med at afmontere det rumprogram, der plejede at være verdens førende, er Kina i stedet gået den anden vej. De er i gang med at overtage lederskabet for menneskehedens fortsatte aktivitet på Månen og i rummet. Programmet er samtidig planlagt efter, at det skal transformere den måde, vi mennesker opererer på her på Jorden, gennem at gøre fusionsenergi mulig. I centrum for det meget ambitiøse, kinesiske rumprogram er ideen om, at man ønsker at indsamle helium-3 på Månens overflade, for derefter at transportere det tilbage til Jorden, hvor det kan bruges som brændsel i fusionskraftværker (se illustration nederst).
Fusionsenergi er fremtiden Fusionsenergi er det næste, store, energiteknologiske fremskridt efter kernekraft og har et potentiale for at være en uudtømmelig energikilde for menneskeheden. Grunden til, at vi ikke kan gøre brug af fusion i dag, er, at man fra 1970’erne og fremefter begyndte at neddrosle og til sidst sabotere det amerikanske fusionsprogram, der ellers var i gang med at levere en lang række af de gennembrud, der er nødvendige for at kunne bruge fusion som energikilde. Man havde ellers ved hjælp af magnetfelter været i stand til at fastholde en plasma (ioniseret gas), der både opnåede de nødvendige temperaturer, der er mange gange højere end dem, man finder på Solen, og også det nødvendige, høje tryk.
Mens USA har neddroslet sine fusionsprogrammer, så har frem for alt Kina og Sydkorea kastet sig ind i kampen for at lave de gennembrud, der gør en kommerciel udnyttelse af fusionsenergi mulig. Tidligere har man især forsket i at bruge en fusion mellem tunge brintisotoper som deuterium og tritium, men bruges heliumisotopen helium-3 i stedet, så giver det nogle afgørende fordele, som er årsagen til, at Kina har gjort det til grundlaget for sine anstrengelser. Ved en fusion mellem to helium-3 atomer dannes der et helium-4 atom og to protoner (se tegning øverst), i stedet for de neutroner, der forekommer ved fusioner med tungt brint. Da protonerne i modsætning til neutronerne har en elektrisk ladning, kan man styre dem i et magnetfelt og tappe energien di rekte fra dem som elektricitet, og dermed få en langt højere udnyttelsesgrad, end det ville være tilfældet ved andre fusionsprocesser eller anvendelse af kernekraft i dag. I andre former for fusion vil man udnytte energien ved at opvarme vand, der driver dampturbiner, som man gør det ved kul- og kernekraftværker i dag, med et resulterende energitab på 60%.
Fusion er en potentielt fremragende energikilde, fordi processen har en langt større energigennemstrømningstæthed end både fossile brændstoffer og kernekraft. En pickuptruck med helium-3 frembringer lige så meget energi som 6,7 millioner tons kul, et godstog med 67.000 vogne lastet med kul. Det vurderes, at forekomsterne af helium-3, der findes på Månens overflade, ville kunne dække menneskehedens energibehov i de næste 10.000 år.
Kinas Måneprogram Men selv om helium-3 er en meget koncentreret energikilde, så skal man altså op til Månen og hente den, og det har Kina derfor designet sit rumprogram til at blive i stand til. Fase 1 i programmet var at flyve i omkreds om Månen, og Fase 2 at lande. Begge er blevet udført med succes. Om kort tid vil en ny sonde blive sendt af sted, og efter planen skal så Chang’e-5-sonden opsendes i 2017, som vil have til opgave at bringe måneprøver tilbage til Jorden. Kinas program har allerede fået Rusland til at tage sine tidligere planer om en mulig minedrift på Månen for at kunne udvinde helium-3 frem igen, og er begyndt at sætte fart på sit eget rumprogram, der ellers har været kraftigt underfinansieret, siden Sovjetunionens sammenbrud.
Rusland er også i gang med at designe en »månebase«, der vil befinde sig på Jorden, for at øve sig i at kunne drive en månebase, der vil stå for minedriften, når det senere bliver aktuelt. Indien, Sydafrika, Brasilien og andre lande har ligeledes besluttet sig for øgede budgetter for deres rumprogrammer. Spørgsmålet er så, om USA og Europa vil tage udfordringen op, og i lighed med Kina være med til at sikre fremtiden for menneskeheden, gennem at gøre overgangen til en helium3-baseret fusionsøkonomi mulig. Her i Europa har man fokuseret sine anstrengelser inden for fusionsforskningen på bygningen af ITER i Sydfrankrig, der skal opføres over de næste ti år. Det er et interessant projekt, men man har indtil videre ikke været besluttet på at gøre fusion mulig. Derfor har de europæiske regeringer ikke haft specielt travlt med at få hele projektet op at køre, siden det blev foreslået i 1985. ITER har da heller ikke en målsætning om at sikre menneskeheden tilgang til ubegrænsede mængder af billig højkvalitetsenergi fra fusion, men blot at undersøge muligheden. for, at fusion vil være muligt. På billedet herover ses den såkaldte EAST tokamak fusionstestreaktor i Kina, hvor DTU’s afdeling for Plasmafysik og Fusionsenergi medvirker.
Seneste kommentarer