Artiklen i Politiken
Danskerne vil tænke, at mine valgplakater var profetiske, siger kandidaten.
af Anders Legarth Smith
Selvfølgelig kom Tom Gillesberg ikke i Folketinget.
Og det er næppe overraskende, at der ikke var brug for fintælling, da de valgtilforordnede på valgstederne i Københavns Storkreds skulle afgøre, om den 50-årige politiker med de ikoniske valgplakater om magnettog, Glass-Steagall og win-win med BRIKS fik fire år på Christiansborg.
Men han kan trods alt fejre en fremgang. Ved sidste valg satte 123 personer kryds ud for hans navn. Denne gang fik han 149 stemmer som kandidat uden for partierne.
»Så kan Politiken tolke det som en stor fremgang på 21 procent«, siger Tom Gillesberg og griner igennem telefonforbindelsen.
Han gik til valg med to budskaber, der var flettet sammen i teksten ‘Win win med BRIKS – ikke kollaps og krig’ på en valgplakat, der adskiller sig markant både i grafik og tekst fra alle de øvrige i gadebilledet. Faktisk er Gillesberg nok mere kendt for sine plakater end for sin politik, men i et interview med Politiken under valgkampen forklarede han, hvad der er på spil.
Det ene budskab er, at Vesten styrer mod en konfrontation med Rusland, der i værste fald kan resultere i en atomkrig. Det andet er, at det finansielle system er ved at bryde sammen igen, hvorved en ny økonomisk krise vil opstå. Værre end den seneste krise, som Tom Gillesberg i øvrigt forudså på sin valgplakat i 2007.
Løsningen er tættere samarbejde mellem Vesten og BRIKS-landene Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, der oplever vækstrater langt højere end vestlige lande.
Svært at få taletid i et defekt mediedemokrati
Men trods interviewet i Politiken synes Tom Gillesberg, at det har været svært at få taletid i medierne under valgkampen.
»Jeg har fået en fin fremgang i betragtning af min begrænsede interaktion med vælgerkorpset«, begynder han, da der er faldet ro over latteren.
»Jeg var ikke inviteret med til nogle debatter, som alle øvrige partier var med i, for som løsgænger bliver man ikke inviteret til noget. Jeg har haft artiklen i Politiken, og så er min valgplakat blevet nævnt i blandt andet DR Deadline. Ellers har der ingen dækning været af mine budskaber«, fortsætter Tom Gillesberg, der ikke mener, at hans lave stemmetal ved foregående valg kan retfærdiggøre, at medierne er gået en stor bue uden om hans budskaber.
»Det udstiller en kæmpe defekt ved et mediebaseret demokrati, hvor medierne sætter den politiske dagsorden, som politikerne så løber efter. Har man som jeg et budskab, der ligger uden for de emner, som medierne ønsker at sætte på dagsordenen, så eksisterer man ikke«.
Hvad er konsekvensen af det i dine øjne?
»Det betyder, at de diskussioner, der skal tages for at sikre vores demokrati fremadrettet, bliver ikke taget. Det indebærer det kæmpe problem, at på et tidspunkt vil befolkningen vende sig mod systemet. Det her var ikke et valg, hvor folk stemte for noget. Det var et valg, hvor folk stemte imod noget«, siger Tom Gillesberg.
Alternativets succes var en protest
Men Alternativet fik jo et meget flot valg med deres positive dagsorden om at skabe et bedre og grønnere samfund. Det var da et positivt budskab, som folk stemte for?
»Nej. Alternativets succes var en protest mod SF, de radikale og Socialdemokraterne. Alternativets vælgere stemte imod noget. Alternativet er ikke et alternativ, men essensen af den defekte tidsånd, hvor man for eksempel tror, at man bliver stresset af vækst. I virkeligheden er det omvendt. Hvis der er vækst, og bliver ansat to flere sygeplejersker på en hospitalsafdeling, så bliver der mindre stress. Vækst giver mindre stress«.
Da jeg interviewede dig for et par uger siden, glemte jeg at spørge dig om, hvem du ville pege på som statsminister, hvis du blev valgt ind. Så det spørgsmål vil jeg gerne stille dig nu. Hvem foretrækker du egentlig, Helle eller Løkke?
»Hvis valget stod mellem de to, så er der ingen tvivl. Jeg ville pege på Tom Gillesberg. De to nævnte politikere opererer ud fra et defekt paradigme. De taler om verden af i går, og ikke om verden af i morgen. Lad os bare tage krisen i Grækenland. Når vi kommer ind i juli, så kommer der en forandring, så bliver verden ikke den samme«.
Hvordan?
»Jeg taler om Grækenlands økonomi. Hvis EU giver Grækenland, hvad de vil have, så skaber man en ny økonomisk orden, hvor man kan kræve og kræve og få. Men knuser vi Grækenland, så står vi i en situation, hvor euroen knuses. Ingen ved det, men det bestemmer vores fremtid, så det er det, man skal diskutere«, siger Tom Gillesberg.
Folk til tænke, at mine valgplakater var profetiske
Med de nordatlantiske mandater talt med endte valget til Folketinget med det snævrest mulige flertal til blå blok. 90 mod 89. Et øjeblik drømmer Tom Gillesberg sig til en situation, hvor han sad med det afgørende mandat i Folketinget.
»Tænk, hvis den havde stået 89 mod 89, og jeg så var kommet ind… Det havde været fantastisk, for så havde jeg haft mulighed for at sætte store ting på dagsordenen. Hvordan forhindrer vi krig? Hvordan forbedrer vi økonomien?«.
Tom Gillebergs valgplakat fra 2007. Foto: Peter Hove Olesen
Vi er ved at nærme os afslutningen af interviewet om valgresultatet, da Tom Gillesberg kommer til at tænke på sine valgplakater igen.
I 2007 før finanskrisen skrev han på sin plakat: ‘Efter finanskrakket: Magnettog over Kattegat’. Budskabet var, at det skal være slut med at tjene penge på at handle med penge. Vækst skal sikres gennem blandt andet en fremsynet og lynhurtig infrastruktur, som Kina for eksempel har gjort, fortalte han Politiken i interviewet.
Og så runder Tom Gillesberg af:
»Jeg er stolt af, at jeg har stillet op på det mest afgørende og relevante for vor tid, og at der er så mange folk, som efterfølgende vil tænke så meget på de flotte valgplakater og sige, at det var profetisk. Hvordan pokker kunne de vide, at det var det, der bestemte fremtiden?«.
Seneste Nyt fra Schiller Instituttet
jun 22 2015
POLITIKEN: Tom Gillesberg drømmer stadig: Tænk, hvis jeg havde fået det afgørende mandat…
Artiklen i Politiken
Danskerne vil tænke, at mine valgplakater var profetiske, siger kandidaten.
af Anders Legarth Smith
Selvfølgelig kom Tom Gillesberg ikke i Folketinget.
Og det er næppe overraskende, at der ikke var brug for fintælling, da de valgtilforordnede på valgstederne i Københavns Storkreds skulle afgøre, om den 50-årige politiker med de ikoniske valgplakater om magnettog, Glass-Steagall og win-win med BRIKS fik fire år på Christiansborg.
Men han kan trods alt fejre en fremgang. Ved sidste valg satte 123 personer kryds ud for hans navn. Denne gang fik han 149 stemmer som kandidat uden for partierne.
»Så kan Politiken tolke det som en stor fremgang på 21 procent«, siger Tom Gillesberg og griner igennem telefonforbindelsen.
Han gik til valg med to budskaber, der var flettet sammen i teksten ‘Win win med BRIKS – ikke kollaps og krig’ på en valgplakat, der adskiller sig markant både i grafik og tekst fra alle de øvrige i gadebilledet. Faktisk er Gillesberg nok mere kendt for sine plakater end for sin politik, men i et interview med Politiken under valgkampen forklarede han, hvad der er på spil.
Det ene budskab er, at Vesten styrer mod en konfrontation med Rusland, der i værste fald kan resultere i en atomkrig. Det andet er, at det finansielle system er ved at bryde sammen igen, hvorved en ny økonomisk krise vil opstå. Værre end den seneste krise, som Tom Gillesberg i øvrigt forudså på sin valgplakat i 2007.
Løsningen er tættere samarbejde mellem Vesten og BRIKS-landene Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, der oplever vækstrater langt højere end vestlige lande.
Svært at få taletid i et defekt mediedemokrati
Men trods interviewet i Politiken synes Tom Gillesberg, at det har været svært at få taletid i medierne under valgkampen.
»Jeg har fået en fin fremgang i betragtning af min begrænsede interaktion med vælgerkorpset«, begynder han, da der er faldet ro over latteren.
»Det udstiller en kæmpe defekt ved et mediebaseret demokrati, hvor medierne sætter den politiske dagsorden, som politikerne så løber efter. Har man som jeg et budskab, der ligger uden for de emner, som medierne ønsker at sætte på dagsordenen, så eksisterer man ikke«.
Hvad er konsekvensen af det i dine øjne?
»Det betyder, at de diskussioner, der skal tages for at sikre vores demokrati fremadrettet, bliver ikke taget. Det indebærer det kæmpe problem, at på et tidspunkt vil befolkningen vende sig mod systemet. Det her var ikke et valg, hvor folk stemte for noget. Det var et valg, hvor folk stemte imod noget«, siger Tom Gillesberg.
Alternativets succes var en protest
Men Alternativet fik jo et meget flot valg med deres positive dagsorden om at skabe et bedre og grønnere samfund. Det var da et positivt budskab, som folk stemte for?
»Nej. Alternativets succes var en protest mod SF, de radikale og Socialdemokraterne. Alternativets vælgere stemte imod noget. Alternativet er ikke et alternativ, men essensen af den defekte tidsånd, hvor man for eksempel tror, at man bliver stresset af vækst. I virkeligheden er det omvendt. Hvis der er vækst, og bliver ansat to flere sygeplejersker på en hospitalsafdeling, så bliver der mindre stress. Vækst giver mindre stress«.
Da jeg interviewede dig for et par uger siden, glemte jeg at spørge dig om, hvem du ville pege på som statsminister, hvis du blev valgt ind. Så det spørgsmål vil jeg gerne stille dig nu. Hvem foretrækker du egentlig, Helle eller Løkke?
»Hvis valget stod mellem de to, så er der ingen tvivl. Jeg ville pege på Tom Gillesberg. De to nævnte politikere opererer ud fra et defekt paradigme. De taler om verden af i går, og ikke om verden af i morgen. Lad os bare tage krisen i Grækenland. Når vi kommer ind i juli, så kommer der en forandring, så bliver verden ikke den samme«.
Hvordan?
»Jeg taler om Grækenlands økonomi. Hvis EU giver Grækenland, hvad de vil have, så skaber man en ny økonomisk orden, hvor man kan kræve og kræve og få. Men knuser vi Grækenland, så står vi i en situation, hvor euroen knuses. Ingen ved det, men det bestemmer vores fremtid, så det er det, man skal diskutere«, siger Tom Gillesberg.
Folk til tænke, at mine valgplakater var profetiske
Med de nordatlantiske mandater talt med endte valget til Folketinget med det snævrest mulige flertal til blå blok. 90 mod 89. Et øjeblik drømmer Tom Gillesberg sig til en situation, hvor han sad med det afgørende mandat i Folketinget.
»Tænk, hvis den havde stået 89 mod 89, og jeg så var kommet ind… Det havde været fantastisk, for så havde jeg haft mulighed for at sætte store ting på dagsordenen. Hvordan forhindrer vi krig? Hvordan forbedrer vi økonomien?«.
Tom Gillebergs valgplakat fra 2007. Foto: Peter Hove Olesen
Vi er ved at nærme os afslutningen af interviewet om valgresultatet, da Tom Gillesberg kommer til at tænke på sine valgplakater igen.
I 2007 før finanskrisen skrev han på sin plakat: ‘Efter finanskrakket: Magnettog over Kattegat’. Budskabet var, at det skal være slut med at tjene penge på at handle med penge. Vækst skal sikres gennem blandt andet en fremsynet og lynhurtig infrastruktur, som Kina for eksempel har gjort, fortalte han Politiken i interviewet.
Og så runder Tom Gillesberg af:
»Jeg er stolt af, at jeg har stillet op på det mest afgørende og relevante for vor tid, og at der er så mange folk, som efterfølgende vil tænke så meget på de flotte valgplakater og sige, at det var profetisk. Hvordan pokker kunne de vide, at det var det, der bestemte fremtiden?«.