Af formand Tom Gillesberg
På vegne af SIVE-kandidaterne
Danmark og resten af den vestlige verden står over for det finansielle systems snarlige sammenbrud, der er større og værre end det sammenbrud, vi så i 2007-2008. De mange hjælpepakker til bank- og finansverdenen man siden har søsat, inklusive de 85 mia. dollars (470 mia. kr.), som den amerikanske centralbank hver måned understøtter finansmarkedet med, har intet løst. Man har ikke stoppet den ødelæggende finansspekulation, men blot givet finansverdenen flere penge at spille for. Derfor vil finanssystemet ikke overleve i sin nuværende form.
Der er to bud på, hvordan systemet skal reddes denne gang. EU og Barack Obama fungerer som lakajer for finansverdenen og er derfor i gang med at gennemføre finansverdenens forslag til, hvad der skal gøres: Morderiske nedskæringer i de forskellige nationaløkonomier, som man allerede er gået i gang med, der betyder voksende dødelighed, og dertil forberedelsen af en kombineret bail-out, det vil sige bankhjælpepakker, og bail-in, konfiskering af bankkundernes penge, som man så det i Cypern. Finansverdenen, EU og ECB vil have en bankunion og et fælles banktilsyn på plads hurtigst muligt, så alle landene og deres befolkninger hæfter solidarisk for bankernes gæld. Så kan man gennemtvinge en nedskæringspolitik for hele den europæiske befolkning, og samtidig lovliggøre en konfiskering af befolkningens bankindeståender og pensioner, i et håbløst forsøg på at dække bankernes kæmpe tab.
Denne politik er en gentagelse af 1930’ernes, hvor Europas finansverden og elite valgte en fascistisk økonomisk politik, der ofrede befolkningerne og deres frihed. Man gennemtrumfede den fascisme, som man mente var den mest effektive økonomiske politik – baseret på et menneskesyn, hvor man betragter mennesker som ressourceforbrugende dyr, som der er for mange af, og som derfor gerne skal reduceres i antal.
Denne misantropiske politik støttes i dag af verdens ledende finansielle kredse – med det britiske kongehus i spidsen, hvor dronning Elizabeth II og prins Phillip, der som bekendt grundlagde Verdensnaturfonden sammen med eksnazisten prins Bernhard, længe har slået til lyd for en drastisk reduktion af jordens befolkning fra de nuværende syv mia. til to mia., én eller mindre. Storbritannien er gået i spidsen internationalt for at gennemføre denne politik under dække af påstande, som at der »der er grænser for væst« og at »Jorden har en begrænset bæredygtighed«. Det er en direkte videreførelse af Det britiske Imperiums brutale og morderiske affolkningspolitik i dets kolonier.
Samtidigt har EU, i stedet for at lave en fælles strategi for at opbygge Sydeuropa, Nordafrika og Mellemøsten (se Schiller Instituttets program på www.schillerinstitut.dk/drupal/node/660), forsøgt at forhindre store vand- og infrastrukturprojekter, og i stedet erstatte dem ineffektive og primitive teknologier, med udgangspunkt i en miljø- og klimadagsorden.
Når så mennesker fra Afrika og Mellemøsten forsøger at krydse Middelhavet i livsfarlige plimsollere, så bliver de ladt i stikken og drukner, fordi skibe, der hører hjemme i EU, ikke tør hjælpe dem, af angst for at blive straffet for at have hjulpet illegale flygtninge, når de kommer i land.
Denne voksende ligegyldighed overfor vore medmennesker ses også ved, at det meste af EU’s befolkning ser passivt til, mens man er i gang med at gøre dele af EU til »åbne koncentrationslejre«, hvor en voksende del befolkningen er holdt op med at leve og i stedet venter på at dø. Det gælder ikke kun Grækenland og Cypern, hvor de unge står i kø for at komme væk, men også andre dele af Sydeuropa. Som den portugisiske digter Manuel Alegre advarer (se side 7), så vil vi, som det skete i 30’erne, selv lide samme skæbne, hvis vi ikke gør modstand i tide.
Vi skal derfor vælge den anden mulighed, som er en moderne version af den anti-fascistiske politik, som præsident Roosevelt gennemførte i USA, og som formåede at bringe USA ud af depressionen – uden at den amerikanske befolkning måtte ofre deres frihed eller liv. Det var en politik, som efter Anden Verdenskrig fik stor betydning for Europas opbygning, der var bygget på det modsatte menneskesyn end det, der fik lov til at dominere i 30’erne. Schiller Instituttet fremlægger denne moderne version af Roosevelts program i denne kampagneavis og det er det program, som Schiller Instituttets Venner går til valg på i København og Aarhus. Vi mener, at man skal sætte befolkningernes ve og vel over finansverdenens.
Derfor må vi omgående gennemføre 1)en Glass/Steagall-bankopdeling, så vi kan fjerne alle de mange og store spekulations- og derivatbobler fra den normale bankvirksomhed; 2) etablere et kreditsystem i stedet for det nuværende monetære system, så staten direkte kan skabe kredit til at fremme opbygningen og udviklingen af hele samfundet; og 3) sætte gang i store fremtidsorienterede infrastrukturprojekter, der ikke blot kan skabe arbejdspladser og hjælpe den produktive del af økonomien, men som kan være et kvantespring, der løfter økonomien op på en højere teknologisk platform.
Der er måske mange vælgere, der frygter, at det er umuligt at gribe ind i historien og forandre en politik, som både finansverdenen, USA’s præsident og EU tilsyneladende støtter og forsøger at gennemtvinge, men det er muligt. Der er mange eksempler i den menneskelige historie på, at en lille gruppe stålsatte mennesker med gode idéer, gennem at mobilisere sine medmennesker var i stand til at forandre historiens gang. Seneste eksempel er blot to måneder gammelt.
For blot to måneder siden så det ud til, at USA med støtte fra Danmark og andre lande ville foretage et militært angreb på Syrien, der ville have bragt den vestlige verden i direkte konfrontation med Rusland og Kina. En konfrontation som for eller senere ville ende med atomkrig. Men mod alle odds lykkedes det, bl.a. på grund af Schiller Instituttets og LaRouche-kampagnens intensive mobilisering gennem de seneste to år, i hvert fald midlertidigt at få angrebet stoppet, fordi den amerikanske befolkning og det amerikanske militær sagde nej, og tvang præsident Obama til at høre Kongressen først og efterfølgende afblæse angrebet. I stedet fik man med Rusland som mellemmand så lavet en aftale om destruktionen af de syriske kemiske våben. Den uundgåelige krig blev erstattet af en politisk aftale, der også kan bane vejen for at stoppe den syriske borgerkrig og et samarbejde med Iran i stedet for krig.
Nu skal vi på samme måde have ændret den økonomiske politik, inden vi får en global gentagelse af den fascisme Europa gennemlevede i 30’erne. Vi må stoppe EU-dikterede nedskæringer, bankunion, bail-out og bail-in, og i stedet iværksætte Glass/Steagall-bankopdeling og et opbygningsprogram for økonomien. Vi skal bygge en Kattegatbro og et nationalt magnettognet, der vil knytte Danmark langt tættere sammen gennem at fungere som et national metronet. Derudover må vi sætte os nogle mål for, hvordan vi gennem udviklingen og indførelsen af nye teknologier som fusionsenergi kan løfte hele samfundet op på et højere og mere produktivt niveau.
Vi skal have et paradigmeskifte væk fra den anti-videnskabelige, anti-menneskelige, morbide kultur, der under dække af »miljø« og »klima« i stigende grad har overtaget den vestlige verden i løbet af de seneste fire årtier. Det er videnskabeligt og teknologisk fremskridt, som gør det også muligt for os at investere stadig mere i hvert enkelt individ i form af voksende udgifter til uddannelsessystemet og sundhedsvæsenet.
Samtidigt skal vi værne om og fostre den unikke menneskelige forestillingsevne, empati og kreativitet, der trænes gennem den klassiske kunst og sætter os i stand til at viljemæssigt at skabe nye gennembrud. Derigennem gør vi os fri af naturens begrænsninger og får friheden til at vælge hvilken fremtid, som vi ønsker for os selv og vore børnebørn.
Og vi skal løfte blikket mod stjernerne, og ikke blot tage hele verdens og menneskehedens ve og vel på vore skuldre, men også menneskehedens fortsatte færd ud i rummet som en vigtig del af den fortsatte skabelsesproces i universet.
Vi har brug for et lederskab, som både lærer af historien og kommer med de fremtidsvisioner, der i dag forgæves venter på at blive virkeliggjort. Vær ikke en lille undersåt, der forsøger at fortrænge virkeligheden, mens du venter på at Olympens guder i finansverdenen, skal gøre det af med dig. Vær et frit menneske, der sammen med Schiller Instituttets Venner griber ind og former den spændende skæbne, der ligger foran os og venter. Stem på Schiller Instituttets Venner, støt kampagnen og vær aktiv.
Seneste Nyt fra Schiller Instituttet
okt 24 2013
Glass/Steagall eller EU-fascisme
Af formand Tom Gillesberg
På vegne af SIVE-kandidaterne
Danmark og resten af den vestlige verden står over for det finansielle systems snarlige sammenbrud, der er større og værre end det sammenbrud, vi så i 2007-2008. De mange hjælpepakker til bank- og finansverdenen man siden har søsat, inklusive de 85 mia. dollars (470 mia. kr.), som den amerikanske centralbank hver måned understøtter finansmarkedet med, har intet løst. Man har ikke stoppet den ødelæggende finansspekulation, men blot givet finansverdenen flere penge at spille for. Derfor vil finanssystemet ikke overleve i sin nuværende form.
Der er to bud på, hvordan systemet skal reddes denne gang. EU og Barack Obama fungerer som lakajer for finansverdenen og er derfor i gang med at gennemføre finansverdenens forslag til, hvad der skal gøres: Morderiske nedskæringer i de forskellige nationaløkonomier, som man allerede er gået i gang med, der betyder voksende dødelighed, og dertil forberedelsen af en kombineret bail-out, det vil sige bankhjælpepakker, og bail-in, konfiskering af bankkundernes penge, som man så det i Cypern. Finansverdenen, EU og ECB vil have en bankunion og et fælles banktilsyn på plads hurtigst muligt, så alle landene og deres befolkninger hæfter solidarisk for bankernes gæld. Så kan man gennemtvinge en nedskæringspolitik for hele den europæiske befolkning, og samtidig lovliggøre en konfiskering af befolkningens bankindeståender og pensioner, i et håbløst forsøg på at dække bankernes kæmpe tab.
Denne politik er en gentagelse af 1930’ernes, hvor Europas finansverden og elite valgte en fascistisk økonomisk politik, der ofrede befolkningerne og deres frihed. Man gennemtrumfede den fascisme, som man mente var den mest effektive økonomiske politik – baseret på et menneskesyn, hvor man betragter mennesker som ressourceforbrugende dyr, som der er for mange af, og som derfor gerne skal reduceres i antal.
Denne misantropiske politik støttes i dag af verdens ledende finansielle kredse – med det britiske kongehus i spidsen, hvor dronning Elizabeth II og prins Phillip, der som bekendt grundlagde Verdensnaturfonden sammen med eksnazisten prins Bernhard, længe har slået til lyd for en drastisk reduktion af jordens befolkning fra de nuværende syv mia. til to mia., én eller mindre. Storbritannien er gået i spidsen internationalt for at gennemføre denne politik under dække af påstande, som at der »der er grænser for væst« og at »Jorden har en begrænset bæredygtighed«. Det er en direkte videreførelse af Det britiske Imperiums brutale og morderiske affolkningspolitik i dets kolonier.
Samtidigt har EU, i stedet for at lave en fælles strategi for at opbygge Sydeuropa, Nordafrika og Mellemøsten (se Schiller Instituttets program på www.schillerinstitut.dk/drupal/node/660), forsøgt at forhindre store vand- og infrastrukturprojekter, og i stedet erstatte dem ineffektive og primitive teknologier, med udgangspunkt i en miljø- og klimadagsorden.
Når så mennesker fra Afrika og Mellemøsten forsøger at krydse Middelhavet i livsfarlige plimsollere, så bliver de ladt i stikken og drukner, fordi skibe, der hører hjemme i EU, ikke tør hjælpe dem, af angst for at blive straffet for at have hjulpet illegale flygtninge, når de kommer i land.
Denne voksende ligegyldighed overfor vore medmennesker ses også ved, at det meste af EU’s befolkning ser passivt til, mens man er i gang med at gøre dele af EU til »åbne koncentrationslejre«, hvor en voksende del befolkningen er holdt op med at leve og i stedet venter på at dø. Det gælder ikke kun Grækenland og Cypern, hvor de unge står i kø for at komme væk, men også andre dele af Sydeuropa. Som den portugisiske digter Manuel Alegre advarer (se side 7), så vil vi, som det skete i 30’erne, selv lide samme skæbne, hvis vi ikke gør modstand i tide.
Vi skal derfor vælge den anden mulighed, som er en moderne version af den anti-fascistiske politik, som præsident Roosevelt gennemførte i USA, og som formåede at bringe USA ud af depressionen – uden at den amerikanske befolkning måtte ofre deres frihed eller liv. Det var en politik, som efter Anden Verdenskrig fik stor betydning for Europas opbygning, der var bygget på det modsatte menneskesyn end det, der fik lov til at dominere i 30’erne. Schiller Instituttet fremlægger denne moderne version af Roosevelts program i denne kampagneavis og det er det program, som Schiller Instituttets Venner går til valg på i København og Aarhus. Vi mener, at man skal sætte befolkningernes ve og vel over finansverdenens.
Derfor må vi omgående gennemføre 1)en Glass/Steagall-bankopdeling, så vi kan fjerne alle de mange og store spekulations- og derivatbobler fra den normale bankvirksomhed; 2) etablere et kreditsystem i stedet for det nuværende monetære system, så staten direkte kan skabe kredit til at fremme opbygningen og udviklingen af hele samfundet; og 3) sætte gang i store fremtidsorienterede infrastrukturprojekter, der ikke blot kan skabe arbejdspladser og hjælpe den produktive del af økonomien, men som kan være et kvantespring, der løfter økonomien op på en højere teknologisk platform.
Der er måske mange vælgere, der frygter, at det er umuligt at gribe ind i historien og forandre en politik, som både finansverdenen, USA’s præsident og EU tilsyneladende støtter og forsøger at gennemtvinge, men det er muligt. Der er mange eksempler i den menneskelige historie på, at en lille gruppe stålsatte mennesker med gode idéer, gennem at mobilisere sine medmennesker var i stand til at forandre historiens gang. Seneste eksempel er blot to måneder gammelt.
For blot to måneder siden så det ud til, at USA med støtte fra Danmark og andre lande ville foretage et militært angreb på Syrien, der ville have bragt den vestlige verden i direkte konfrontation med Rusland og Kina. En konfrontation som for eller senere ville ende med atomkrig. Men mod alle odds lykkedes det, bl.a. på grund af Schiller Instituttets og LaRouche-kampagnens intensive mobilisering gennem de seneste to år, i hvert fald midlertidigt at få angrebet stoppet, fordi den amerikanske befolkning og det amerikanske militær sagde nej, og tvang præsident Obama til at høre Kongressen først og efterfølgende afblæse angrebet. I stedet fik man med Rusland som mellemmand så lavet en aftale om destruktionen af de syriske kemiske våben. Den uundgåelige krig blev erstattet af en politisk aftale, der også kan bane vejen for at stoppe den syriske borgerkrig og et samarbejde med Iran i stedet for krig.
Nu skal vi på samme måde have ændret den økonomiske politik, inden vi får en global gentagelse af den fascisme Europa gennemlevede i 30’erne. Vi må stoppe EU-dikterede nedskæringer, bankunion, bail-out og bail-in, og i stedet iværksætte Glass/Steagall-bankopdeling og et opbygningsprogram for økonomien. Vi skal bygge en Kattegatbro og et nationalt magnettognet, der vil knytte Danmark langt tættere sammen gennem at fungere som et national metronet. Derudover må vi sætte os nogle mål for, hvordan vi gennem udviklingen og indførelsen af nye teknologier som fusionsenergi kan løfte hele samfundet op på et højere og mere produktivt niveau.
Vi skal have et paradigmeskifte væk fra den anti-videnskabelige, anti-menneskelige, morbide kultur, der under dække af »miljø« og »klima« i stigende grad har overtaget den vestlige verden i løbet af de seneste fire årtier. Det er videnskabeligt og teknologisk fremskridt, som gør det også muligt for os at investere stadig mere i hvert enkelt individ i form af voksende udgifter til uddannelsessystemet og sundhedsvæsenet.
Samtidigt skal vi værne om og fostre den unikke menneskelige forestillingsevne, empati og kreativitet, der trænes gennem den klassiske kunst og sætter os i stand til at viljemæssigt at skabe nye gennembrud. Derigennem gør vi os fri af naturens begrænsninger og får friheden til at vælge hvilken fremtid, som vi ønsker for os selv og vore børnebørn.
Og vi skal løfte blikket mod stjernerne, og ikke blot tage hele verdens og menneskehedens ve og vel på vore skuldre, men også menneskehedens fortsatte færd ud i rummet som en vigtig del af den fortsatte skabelsesproces i universet.
Vi har brug for et lederskab, som både lærer af historien og kommer med de fremtidsvisioner, der i dag forgæves venter på at blive virkeliggjort. Vær ikke en lille undersåt, der forsøger at fortrænge virkeligheden, mens du venter på at Olympens guder i finansverdenen, skal gøre det af med dig. Vær et frit menneske, der sammen med Schiller Instituttets Venner griber ind og former den spændende skæbne, der ligger foran os og venter. Stem på Schiller Instituttets Venner, støt kampagnen og vær aktiv.