| |
Seneste version af LaRouches typiske kollapsfunktion eller tripelkurve, der illustrerer de seneste 40 års udvikling i den amerikanske økonomi og hvorfor systemet nu bryder sammen. Øverst er pengemængden med truende hyperinflation, i midten de finansielle værdier der nu kollapser og nederst den ødelagte fysiske økonomi.
I sin webcasttale præsenterede Lyndon LaRouche også en opdateret version af den typiske kollapsfunktion, han først udviklede i midten af 90’erne.
Den har tre forskellige kurver, der alle er én integreret funktion. Den øverste kurve repræsenterer finansielle værdier, som er den kraftigt voksende mængde af derivater, aktier, obligationer og andre finanspapirer. Den midterste kurve er pengemængden i det globale finanssystem. Den tenderer i starten til at vokse sideløbende med finansværdierne, for jo mere de vokser, jo flere penge behøves for at kunne handle med dem og lignende. Den nederste kurve viser tilstanden af den fysiske økonomi, og den kurve falder hele tiden. Det er faktisk den nederste kurve, der er den vigtigste, for den reflekterer den realøkonomi, som vi alle er afhængige af for vores overlevelse.
Hovedessensen af denne kollapsfunktion er, at mens mængden af finansværdier og penge vokser, så skrumper den fysiske del af økonomien, da den finansielle spekulation suger de penge til sig, som burde investeres i den fysiske del af økonomien. Funktionen dækker udviklingen i den amerikanske økonomi fra 1968 og frem til i dag. I hele denne periode er den fysiske økonomi forfaldet med en accelererende hastighed.
Omkring 2000-2001 krydsede de to øverste kurver hinanden, da stigningen i pengemængden overhalede tilvæksten blandt finansværdierne, fordi der blev pumpet store ekstra mængder penge ind i systemet, for at undgå en kollaps af finansværdierne. Det er starten på hyperinflation, hvor penge mister deres værdi med accelererende takt. Derfor må man hele tiden øge tilførslen af penge, for at opnå den samme effekt, og det er der, kurverne krydser og systemet begynder at bryde sammen.
I juli 2007 bryder finanssystemet så endelig sammen. Det disintegrerer og det ses ved, at kurven over værdien af finansinstrumenterne pludselig stopper sin tilvækst og begynder at falde. Fra det punkt og fremefter er der en brutal deflation i de finansielle værdier, og i et desperat forsøg på at lappe hullet er der en stadig voksende tilførsel af penge gennem hjælpepakker, så man har både deflation og monetær hyperinflation på samme tid. Det sprænger hele systemet i småstykker. Læg mærke til at den nederste kurve, den fysisk-økonomiske kurve, på samme tid fortsætter med at falde og endda med en stigende takt. Det mærkes i form af tabte arbejdspladser, konkurser, og at sektor efter sektor af realøkonomien kollapser. Og det betyder USA’s undergang, hvis det ikke hurtigt ændres.
Kollapsfunktionen er én sammenhængende proces, ikke tre adskilte dele, og illustrerer, hvorfor hjælpepakkerne ikke fungerer og systemet er stendødt og må erstattes med et nyt. Der er ingen kur, systemet er allerede afgået ved døden. Det er det britisk-hollandske monetære system som er færdigt, og ifølge LaRouche er den eneste løsning at erstatte det med et amerikansk kreditsystem, som det USA’s første finansminister Alexander Hamilton skabte.
John Hoefle
|
|
|