Tom Gillesberg, spidskandidat i København for Schiller Instituttets Venner, udsendte den 16. november 2005 følgende kommentar til resultatet af kommunalvalget:

Resultatet af kommunalvalget

Kommunalvalget er forbi og resultaterne er gjort op. Schiller Instituttets Venner kom desværre ikke ind i borgerrepræsentationen i København og Århus. Alligevel er jeg som spidskandidat for Schiller Instituttets Venner, og formand for Schiller Instituttet i Danmark, ovenud tilfreds med vores valgkampagne (som stadig kan ses på www.sive.dk). Jeg kan derfor glæde vores vælgere og alle andre med, at jeg og Schiller Instituttets Venner intensiverer vores politiske virke i Danmark – vi vil stille op til de kommende valg, både lokalt og til Folketinget.

Vores valgkamp

Min valgplakat i København var uden sammenligning den mest diskuterede i valget. Mange spørger stadig ”Har vi en boligboble”, ”Hvad er et nyt Bretton Woods og derivater”, og ”Hvorfor kender jeg ikke mere til Schiller Instituttet”. Samtidig har vi med vort valgflyveblad: ”Når boblen brister – Et nyt Bretton Woods baseret på en ny atlantisk alliance” løftet verdenssituationen og de begivenheder, der bestemmer vores fremtid, ind i en del vælgeres stuer.

Al det indholdsløse valgflæsk der blev serveret i de etablerede partiers valgmateriale, i pressens enslydende interviews og på de dårligt besøgte vælgermøder, vil snart være glemt. Vores påstand om at boligboblen snart brister, som del af et sammenbrud i det globale finanssystem, vil derimod stå frem med profetisk tydelighed. Der vil blive kastet lys over den finansspekulation, der, i form af derivater og andre fiktive størrelser, har fået lov til at ødelægge vores finanssystem og hvorledes ”globalisering” og ”frihandel” har undermineret vores fysiske produktion og truer vores fremtid.

Samtidig har vi diskuteret de nødvendige løsninger i form af et nyt Bretton Woods-finanssystem i Franklin D. Roosevelts ånd, skabelse af højteknologiske produktive arbejdspladser her i København og infrastrukturinvesteringer baseret på moderne teknologiske principper, som f.eks. magnetsvævetog. Sådanne investeringer skaber varig økonomisk fremgang – ikke den midlertidige vækst i servicejobs vi ser netop nu på baggrund af stigende boligpriser og øget privat låntagning. Vi har også diskuteret det skifte der skal til i samfundets værdinormer og uddannelsessystemet, hvis vi skal have et produktions- og videnskabssamfund, hvor vi danskere bidrager til opbygningen af verden i stedet for blot at være forbrugsparasitter.

Vi har med en tydelighed den danske presse ikke tør gribe til, berettet om den dramatiske transformationsproces der er i gang i USA, ansporet af Lyndon LaRouche og hans ungdomsbevægelse LYM. Hvorledes de har remoraliseret det demokratiske parti og skabt omstændigheder, hvor et tværpolitisk samarbejde nu er i gang med at få afsat vicepræsident Dick Cheney, manden bag Irakkrigen og den amerikanske torturpolitik. Denne nye tværpolitiske kraft i Washington gør også et nødvendigt skifte i den strategiske og økonomiske politik muligt, og repræsenterer det nye USA, vi skal etablere en atlantisk alliance med.

Pressens sørgelige rolle

I forsøget på at få vores budskab ud til vælgerne, spillede pressen desværre en sørgelig rolle. Med undtagelse af en artikel i Jyllands-Postens Københavnssektion, et par læserbreve i lokalaviserne og B.T.s udnævnelse af min valgplakat til den ”mest kiksede” (en udnævnelse jeg faktisk takkede B.T. for), dækkede man slet ikke vores kampagne. Man mente åbenbart ikke, at befolkningen skulle have mulighed for at beskæftige sig med vores valgtemaer og dermed have mulighed for et frit valg.

I diskussion med flere af pressens medarbejdere er det dog blevet klart, at det ikke er fordi, man ikke har fulgt vores kampagne. Flere journalister har frustreret ytret, at de ikke forstår, hvad ”Et nyt Bretton Woods” og ”derivater” er. Jeg indbyder dem til at hjælpe mig med at forbedre det almene kundskabsniveau og sørge for at så vigtige begreber som ”Et nyt Bretton Woods” og ”derivater”, der på afgørende vis bestemmer vores dagligdag og fremtid, bliver hver mands eje. I den forbindelse stiller jeg mig velvilligt til rådighed, så journalister der måtte have lyst til at udbedre denne mangel i deres kundskaber, kan gøre det hurtigst muligt. Samtidigt vil vi i den kommende tid udgive skrifter på dansk, der kan være med til at afhjælpe denne farlige uvidenhed.

Et politisk skifte på vej i Danmark

Schiller Instituttets Venner vil i sit fremtidige virke hjælpe den hurtigt voksende danske opposition til regeringens politiske alliance med de amerikanske neokonservative omkring Dick Cheney. Vi skal have skiftet den danske strategiske og økonomiske politik - med eller uden den siddende regering.

Anders Fogh Rasmussens venner i ”koalition af de villige”, George Bush, Tony Blair og Silvio Berlusconi, møder stadig større folkelig kritik og modstand pga. løgnene omkring Irakkrigen og ”krigen mod terror”. Snart vil de være ”koalitionen af de tidligere”.

Samtidigt er der en voksende uvilje herhjemme imod regeringens privatiseringspolitik, hvor man tager fra det almene vel for at give til private selskaber og interesser. Derfor så vi, på trods af de interne problemer i socialdemokratiet og et manglende fokus på disse emner, allerede en klar overordnet tendens i valgresultaterne landet over. Mange vælgere bevægede sig væk fra regeringspartierne og over til Socialdemokratiet. Det bør være et vink med en vognstang til de danske politikere, om at sadle om hurtigt, både indenrigspolitisk og udenrigspolitisk, hvis de ikke vil blive gået i utide.

Derfor gør Anders Fogh Rasmussen og alle vi andre klogt i at klikke ind på www.larouchepac.com i aften klokken 19:00 og lytte til de vise ord fra Lyndon LaRouche, hvor han vil definere næste fase af ”efter Cheney-æraen”. Så kan vi forberede os, på den virkelighed der kommer, og tænke på, hvorledes Danmark kan spille en positiv rolle i den Roosevelt- og LaRouche-inspirerede nye atlantiske alliance mellem USA og Europa.