Hvad der egentlig skete på Jyllands-Postens valgmøde den 4. november 2005.

 

Link til lydfil af mødet (det begynder først efter 15 minutter og 48 sekunder).

 

Jyllands-Posten har ligesom resten af den danske presse ikke dækket Schiller Instituttets Venner. Derfor besluttede kampagnen sig for at bruge den polemiske ikke-volds-metode, der blev brugt af borgerrettighedsbevægelsen i USA, for at komme til orde. 

 

Den 4. november troppede vores overborgmesterkandidat Tom Gillesberg, og kandidaterne Feride Istogu Gillesberg og Michelle Rasmussen og medhjælperen Simon Jensen, op til valgmøde hos Jyllands-Postens københavnsredaktion på Kongens Nytorv. Valgdebatten blev en lystig affære.

 

Jyllands-Posten valgte ikke at dække det indtrufne i sin rapport dagen efter den 5. november. I JP København kunne man blot læse om vælgermødet at „et ikke uanseligt antal medlemmer af Schiller Instituttets venner og deres overborgmesterkandidat“ var til stede.  Vi har besluttet at lægge meningsudvekslingerne ud på nettet i deres helhed. Nedenstående er en udskrift af de dele af mødet, der berørte Schiller Instituttets Venner. Tidspunktet i klammer angiver hvor på lydfilen dialogen begynder.

 

Inden mødet startede havde størstedelen af mødedeltagerne fået en valgudtalelse: ”Når boblen brister… Nyt Bretton Woods” skrevet af  Tom Gillesberg.

 

Valgmødet startede sent, fordi Klaus Bondam og Søren Pind var forsinkede. Da det med 15 minutters forsinkelse skulle starte, rejste Tom Gillesberg sig op frem for de andre kandidater og adresserede de tilstedeværende og sagde:

[15:48] ”Jeg er Tom Gillesberg, overborgmesterkandidat for Schiller Instituttets Venner. Og nu her mens Klaus Bondam sætter sig, Søren Pind er forhåbentlig på vej, så vil jeg så sige, at jeg desværre ikke er blevet inviteret med på panelet. Jeg er heller ikke blevet inviteret til at være med i nogen anden sammenhæng af Jyllands-Posten, som jo ellers gør meget i at forsvare ytringsfrihed i disse dage.”

 

        ”De fleste har måske set at jeg har skrevet noget: ”Når boblen brister … et Nyt Bretton Woods”. Jeg mener, at eftersom vi har syv meget veletablerede partier siddende her oppe, så kunne jeg passende få en ottende plads og være én repræsentant for alle de andre partier og lister, der faktisk stiller op. For dem er der mange af og de er slet ikke blevet dækket i kampagnen.”

 

En overrasket Claus Johansen, JP Københavns redaktionschef der skulle lede mødet, sagde lettere agiteret til Tom Gillesberg:

”Nu skal du sætte dig ned, og så har du en fri ret til at komme til orde med spørgsmål som alle andre.”

 

En halv time senere forsøgte Feride Istogu Gillesberg, kandidat for Schiller Instituttets Venner, at komme til orde:

[53:02]”Hej, jeg har et spørgsmål omkring boliger, fordi vi har en kæmpe boligboble…”

 

JP journalist Asger Westh beder hende om at vente til afdelingen om boligspørgsmål.

 

Efter et par spørgsmål kom turen til Simon Jensen fra Schiller Instituttets Venner:

[1:01:20 ”Goddag. Jeg hedder Simon Jensen. Jeg kommer fra Schiller Instituttets Venner, og vi laver en aktiv kampagne på, at vi skal kunne hjælpe borgerne når boblen brister og økonomien falder. En af de ting som hjælper er jo infrastruktur, og i denne forbindelse vil jeg spørge panelet, inklusiv Tom Gillesberg, som jo også er kandidat, skal vi færdiggøre denne her Metro-Ring? Og hvordan forholder jer til det her forslag om Cargo Cap, som er i Tyskland i øjeblikket, et forslag der handler om at bore tunneler, og føre lasten under jorden. Så jeg vil høre, hvad I sige til det her.”

 

Efter at de syv kandidater har svaret siger Tom Gillesberg:

[1:07:37]”Må jeg også give en kommentar?”

 

Claus Johansen: ”Schiller Instituttet, skal de have lov til at give deres mening til kende om Metro Cityring?”

 

Fra publikum: ”Det vil vi meget gerne høre.”

 

Tom Gillesberg: ”Infrastruktur er godt. Vi skal have meget af det. Det vigtige er, specielt når man har kollektiv trafik, at det bliver billigt og at det bliver hurtigt. Derfor, så udover Cargo Cap, er der er mange moderne teknologier. I dag har man magnetsvævetog som allerede kan bygges i Tyskland, som er en hel ny generation af teknologier, hvor man har en transporthastighed på 500km i timen.

 

        ”Vi har en efterladenskab i form af at 68’ernes anti-teknologiske indstilling, der har gjort, at en lang række kvantitative spring i teknologi ikke er blevet taget. Så det er klart, at vi skal gøre det. Problemet er bare, at hvis ikke der kommer produktive arbejdspladser til København, vil der vil ikke være nogen penge til at betale for det. Så der skal også gøres noget for at få nogle indtægter.”

 

Senere giver JP’s Asger Westh mikrofonen til Feride Istogu Gillesberg: [1:17:06]”Du har ventet længe.”

 

Feride Gillesberg: ”Ja, apropos boligen, boligmarkedet. Vi har en kæmpe boligboble. Så derfor har jeg faktisk et spørgsmål til Tom Gillesberg. Han snakker om den her boligboble. (utydelig afbrydelse fra JP) Hvad mener du med: ”Når boblen brister … et Nyt Bretton Woods?”

 

JP’s Asger Westh: ”Schiller Instituttet har fået deres taletid for i aften.”

 

Tom Gillesberg: ”Et minut. Det tager et minut.”

 

JP: ”… hvad det drejer sig om.”

 

Feride Gillesberg: ”…Boblen brister …”

 

JP: ”Er der spørgsmål om boligfronten til de 7 kandidater deroppe?”

 

Tom Gillesberg: ”Så kan de jo svare. Hvad vil de gøre, når boligboblen brister?”

 

JP: ”Er der nogle blandt jer der har spørgsmål til Ritt og Bondam og de andre?”

 

Feride Gillesberg: ”Jeg er muslim. Er det derfor i ikke vil svare på det?”

 

(latter)

 

Senere er debatten skiftet til integration.

 

Asger Westh:[1:32:18] ”Er det Schiller Instituttet også?”

 

Michelle Rasmussen: ”Ja”

 

Asger Westh: ”I har fået så meget taletid i aften.”

 

Michelle Rasmussen: ”Undskyld. Jeg vil spørge panelet om noget.”

 

Asger Westh: ”OK. Det er godt. Første gang i aften.”

 

Michelle Rasmussen: ”Jeg hedder Michelle Rasmussen. Jeg er kandidat for byrådet fra Østerbro for Schiller Instituttets Venner, og vores spidskandidat Tom Gillesberg har en ide om integration som består af gratis musikundervisning til alle børn. Der har været nogle undersøgelser i Berlin at …”

 

Asger Westh: ”Hvad er spørgsmålet?”

 

Michelle Rasmussen: ”Spørgsmålet er om panelet går ind for musikundervisning til børn som en måde at hjælpe integration, for at hjælpe koncentrationsevne og samarbejde på tværs -- mellem sociale grupper og etniske minoriteter.”

 

JP ordstyrer: ”Musikundervisning. Må vi bede om korte svar?”

 

De 7 kandidater på podiet svarer.

 

 

Næste spørgsmålsstiller: [1:41:50] ”Jeg hedder …. Jeg er ikke fra Schiller Instituttet, jeg er bare mig selv.”

 

Claus Johansen rekommanderede ved debattens afslutning Jyllands-Postens hjemmeside, hvis man ville vide mere om partiernes holdninger. Derfor spurgte Tom Gillesberg ham efterfølgende, om det så også gjaldt for Schiller Instituttets Venner. En beklemt Claus Johansen svarede nej, men lovede at Jyllands-Posten ville ringe med henblik på at skrive om listen.

 

P.S. Mandag morgen ringede JP København faktisk til Schiller Instituttets Venner for at aftale et interview med Tom Gillesberg til en serie om de oversete lister.