Schiller Instituttets Venner

Skt. Knuds Vej 11, kld. tv., 1903 Frederiksberg, tlf.: +45 35 43 00 33, fax: +45 35 43 00 29

info@sive.dk  www.sive.dk

 

København, den 14. oktober, 2005.

 

Kære folketingsmedlem.

 

Fra Schiller Instituttets side har vi længe forsøgt at råbe vagt i gevær overfor den internationale økonomiske og finansielle udvikling. Mens andre eksperter har lovet, at det globale økonomiske opsving var lige om hjørnet, har vi holdt fast i, at de midlertidige opsving man skabte med bobleøkonomi, som f.eks. aktieboblen, it-boblen, bolig-boblen og den gigantiske internationale derivatboble, nødvendigvis måtte briste og efterlade os i en endnu værre situation. Bobler brister og nu er turen kommet til det rigtigt store brag.

 

Selvfølgelig brister den danske boligboble, der er drivkraften i det nuværende lånebaserede ”økonomiske opsving” her i Danmark. Men det gør også den langt større boble, der har overtaget det globale finanssystem. Her har hedgefonde med enorme mængder af lånt og fiktiv kapital fået lov til at sætte dagsordenen og blandt andet drevet olieprisen op til historiske rekorder. Samtidigt har de skabt en enorm mængde af spekulative finanskontrakter, de såkaldte derivater, der ikke er under nogen form for kontrol fra verdens centralbanker eller regeringer.

 

Det er baggrunden for, at USA’s mest fremgangsrige økonomiske ”meteorolog”, økonomen og den tidligere præsidentkandidat Lyndon LaRouche, advarer om en hyperinflationsdrevet eksplosion af den amerikanske økonomi og det internationale finanssystem. Weimar-Tyskland i 1923, men denne gang på global skala. Skal verden komme sikkert gennem den krise, behøves der politisk lederskab af den kaliber og type, som USA under Franklin D. Roosevelt udviste i 1930’erne. Derfor er det kritisk gode nyheder, at et dramatisk politisk skifte er i gang i USA, der føder håb om at vicepræsident Dick Cheney og præsident Bush inden længe kan være udskiftet med både nye personer og en ny politik.

 

Erkendelsen blandt borgere og lovgivere i USA af behovet for et hjemligt ”regimeskifte” skyldes bl.a. en disintegration af den amerikanske økonomi, hvor der har været en accelererende udflytning af produktion fra USA til lavtlønsområder. Samtidigt er alle de store flyselskaber er gået konkurs. Nu er turen kommet til de amerikanske bilfabrikanter. GM’s underleverandør Delphi, som har 50.000 ansatte i USA, har netop erklæret sig konkurs og GM er ikke langt efter. Den amerikanske regering og Alan Greenspan har blot haft et svar på alle disse problemer: at trykke flere og flere af de grønne dollarsedler, der er rygraden i det globale finanssystem.

 

Samtidigt er der, så længe vicepræsident Cheney beholder sit embede, en akut fare for nye krige mod Syrien og Iran. Selv om Irakkrigen af ledende amerikanske generaler, som f.eks. den tidligere chef for NSA general Odom, beskrives som den største militære katastrofe i USA’s historie, vil det ikke afholde den siddende administration fra at starte nye krige. Det må forhindres, og de udenlandske tropper må ud så hurtigt som muligt. Deres tilstedeværelse er netop nu ved at starte den borgerkrig, man sagde de skulle forhindre.

 

Lyndon LaRouche og hans ungdomsbevægelse LYM har længe stået i spidsen for etableringen af et tværpolitisk samarbejde i den amerikanske kongres, der kunne stoppe Cheneys politik. Efter den amerikanske regerings inkompetente håndtering af Katrina-katastrofen er USA’s politiske immunsystem endelig begyndt at reagere.  Der er dagligt nye afsløringer i Valerie Plame-sagen, den stærke indpisker i Repræsentanternes Hus, Tom DeLay, har også måttet trække sig pga. kriminelle sigtelser og stadigt flere republikanere søger et tværpolitisk samarbejde med demokraterne. Et samarbejde som er nødvendigt, hvis Cheney og Bush skal afsættes og USA og verden skal løse sine presserende problemer.

 

Her i Danmark skal vi samarbejde med den amerikanske opposition. Vi behøver en stærk europæisk-amerikansk alliance baseret på de værdier med hvilke Franklin D. Roosevelt overvandt depressionen og besejrede nazismen og fascismen. Kernen må være et nyt Bretton Woods-fastkurssystem, der kan overvinde det finanssammenbrud, der er i gang. Et Bretton Woods-system der, ligesom forgængeren fra afslutningen af 2. verdenskrig, kan genopbygge en ramponeret verden. ”Globalisering”, ”frihandel” og ”uhindrede kapitalstrømme” må erstattes af en politik der gør det muligt for de enkelte lande, at beskytte sin industri og sit landbrug, og skabe kreditter til national genopbygning. Samtidigt kan man så samarbejde om projekter og udvikling på tværs af landegrænserne. Vi behøver globalt samarbejde som den drivende kraft, ikke global konkurrence. Derfor er det vigtigt at det dansk folketing debatterer og støtter Lyndon LaRouches forslag til et nyt Bretton Woods.

 

Vi skal også handle hurtigt for at sikre at den danske økonomi ikke når at blive ødelagt. Allerede nu har de fleste danske fremstillingsvirksomheder enten flyttet produktionen udenlands, eller er under pres for at gøre det. Det betyder færre arbejdspladser og skatteindtægter i Danmark. Som man har set det i Tyskland og andre steder er udenlandske kapitalfonde (som den kommende tyske vicekansler Müntefering retvisende har kaldt glubske græshoppesværme) nu også i gang med at gøre deres indtog her. ISS blev købt op i foråret og nu diskuteres et salg af TDC. Disse udenlandske opkøb betyder at velfungerende selskaber på kort tid bliver tømt for kapital, kraftigt reducerer arbejdsstyrken og ofte går konkurs. Hele processen betyder et stort tab for medarbejderne, obligationsejerne og den danske økonomi som helhed. Og vi må målrettet gå efter øget beskæftigelse i forskning og udvikling, i industri og landbrug, og i opbygning af den grundlæggende økonomiske infrastruktur. Massive investeringer er nødvendige, som det danske jernbanenets sørgelige forfatning bare er et eksempel på.

 

Vi må igen til at tænke på økonomi som en fysisk proces, ikke som penge. Vi må erstatte ideen om et forbrugersamfund med et producentsamfund, hvor vi skaber det økonomiske overskud til at sikre en stigende levestandard for hele befolkningen. Vi må lave investeringer der rækker 30-50 år ud i fremtiden, så vi kan sikre fremtiden de næste generationer her og samtidigt bidrage til at gøre verden til et bedre og mere fredeligt sted.

 

Du kan være med til at vise vejen, gennem at skrive under på erklæringen for et nyt Bretton Woods.

 

 

 

Med Venlig Hilsen

 

Tom Gillesberg

Formand for Schiller Instituttet